Min motor er utæt - der kommer gearolie ud og hold da k... hvor det irriterer mig. Det er ikke store mængder, men en langsom siven, der samler sig til dråber på fodhvilerens mont.beslag (laveste punkt).
Jeg leder efter en metode til at teste, hvor utætheden er og kan oplyse følgende:
- Den er helt tør omkring pakdåser (kick, gear og drev)
- Den er tør og fin bag koblingsskjoldet (altså det i venstre side - her er kun lidt kædesnask
- Bundproppen slutter tæt
- Der kommer ikke olie ud af overløb (har sat forlængerstykke på og ført den helt ned til bunden af stellet
- Olieskjold har fået skiftet pakning (samt fl. pakning) og fladerne er meget fine og uden hakker
- Intet tyder på utæthed mellem krumtap og gearkasse. Ingen lugt af benzin i gearolien og pakdåsen på højre side af krumtappen er helt ny og IKKE en TH
Jeg har haft tappet gearolien af og fyldt lampeolie på. Efter 24 timer på avispapir, var der ikke kommet en dråbe ud af motoren. Jeg fyldte dog kun 0,5 L. lampeolie på og motoren lå både vandret og vippet 30 grader op i kørselsretningen.
Den er sandsynligvis utæt i samlingen mellem de to blokke - selv om den har fået fl. pakning. Jeg har haft motoren afmonteret og søgt utætheder - uden held. Jeg har haft pustet i overløbsslangen uden at kunne høre andet end en siven ved oliepinden. Har ikke turde sætte trykluft på. Jeg vil gerne finden stedet, hvor olien trækker ud, inden jeg splitter motoren ad.
Har I nogen "næsten skudsikre" metoder? Skal gearkassen fyldes med benzin eller sprit i stedet for lampeolie??
Ham, der er træt af olie på fliserne i skuret... og kigger misundeligt på sønnens "renlige" knallert.
Mikkel