Konstruktiv ændring = bevidst at trimme motoren, så maskineriet render over de lovlige 30km/t...
Vedr. MC, så spiller jeg på, at man kan få indregistreret lidt af hvert, efterhånden. Principielt handler det kun om at søge om tilladelse til at køre til syn med en maskine uden forudliggende registreringsattest, som ethvert indregistreret motorkøretøj skal have.
En knallert fra før 2006 er ikke registreringspligtigt, og den har dermed ingen dokumenterer identitet, hvis man ser bort fra typegodkendelsen, som nogle synsmænd sjældent beskæftiger sig med.
Altså kan man i grove træk måske udnytte det som et hul i lovgivningen... det kræver sådan set kun, at ingen af de involverede instanser ved, hvad de har med at gøre, for man kan syne og indregistrere selv en Puch Maxi.
I reglen skal der blot være tilstrækkeligt med lys, tophastighed på minimum 40km/t og bremselængden må max være 6m fra 30km/t.
Det er en selvfølgelig formodning på basis af 'hvis og hvis...', at man under visse forhold kan få hvilken som helst knallert indregistreret som motorcykel, blot tilstrækkeligt mange af de offentligt ansatte + en enkelt synsmand ikke ved, hvad de har med at gøre.
Forestil dig en Puch Maxi på motorvejen... lovligt! Rent tankespind, men den slags kan jeg altså godt hygge mig over. Men jeg er også speciel...