Der er kun én måde at tjekke på, og det er visuelt - helst ved at åbne motoren, desværre.
Alternativet er at skylle ud med benzin et par gange eller ti. Det afhænger lidt af ens temperament/tålmodighed. Ulempen er desværre, at man aldrig kan vide sig sikker på, om der drøner for mange spåner rundt, som KAN lave ballade - dermed ikke sagt, at de med sikkerhed gør skade. Dvs. 50/50.
Man kan måske argumentere for, at hvis motoren alligevel er pillet fra hinanden, så vil et lejeskift være på sin plads. Men så kan man lige så godt køre en tur og 'håbe' skidtet går i stykker, hehe.
Mht. New Competition, som Michael i Skåde fører... Jeg er på ingen måde imponeret over kvaliteten. Cylindrene er generelt ok - de mangler i reglen kun finish. Men stemplerne...?! Skrot det billige skrammel og skift dem ud med noget, der rent faktisk er lavet af den samme legering HVER gang.
Hvis tolerancen er lige i øjet, så er det rent og skært held. Billig-producenterne er generelt ret dygtige til at bruge store tolerancer, således de 1) kan spare på materialet og 2) stemplet ikke sætter sig så snart motoren er håndlun.
Jeg smed en 41mm NC-cylinder på min kære, go'e, gamle Suzuki FZ50. Fin støbejernscylinder, som kun trængte til at blive rettet af i kanten på alle kanaler. Det medfølgende stempel tikkede som bare pokker: Ringgabet var 0,3mm på den ene ring og 0,9mm på den anden. Bundtrækket var ret fesent, og den kunne akkurat slæbe sig op på 45-50km/t, når det gik godt.
Så faldt jeg over et Asso-stempel på 40,965mm (cylinderen er akkurat 41mm, altså 3,5/100mm) og så gik den pludselig 55km/t på flad vej og lige knap 50km/t op ad bakke. Alene pga. stemplet.
Min klare anbefaling - uanset hvilken maskine man køber dele til - er at man får cylinderen målt ud, og derpå investerer i et stempel af god kvalitet; RSP (smedet), Wiseco, Wössner eller Vertex. Asso er lidt op/ned, idet Asso Werke i høj grad kører som en reaktiv virksomhed, i den forstand at en producent eller forhandler kontakter firmaet og fortæller, hvad målene skal være, og hvad indkøbsprisen må ligge på. Derefter tilpasser Asso Werke materiale-valget, lader det til.
Deres største styrke er således, at tolerancemålene næsten ubetinger matcher, hvad der angives. Til gengæld kan slidstyrken variere ret så heftigt.
T.Hansen brugte for år tilbage netop Asso Werke til deres Kreidler-stempler. 99kr for et stempel, som passer i tolerancen og er ca 10% lettere end et org. Mahle? Jo-tak! Max 10.000km, og så var det ud ad vinduet, men på den anden side kostede et Mahle-stempel 500kr, såeh... På kort sigt var det jo fint nok, selv om et org. stempel altså holder 5-7x længere under de rette omstændigheder.
Nå, men altså... Jo, cylindrene til FS1'en er ret billige, og det virker måske fjollet at smide 500-1.000kr efter et stempel til en knallert. Omvendt behøver man ikke brænde en cylinder af pr. sæson!
Om det er kritisk for hovedparten af de andre brugere herinde, ved jeg ikke, men jeg kan godt nå at runde 12-13.000km om året på min Kreidler - så nytter det ikke, at sagerne kun holder 3.000km. Slet ikke, når selv halv-dårlige kopicylindre starter ved 1.200kr