Dewil´s Projekt 76 DX (kodenavn: "op ad bakke")
: søn 3. okt 2010 18:36
Så blev det tid til at slå igang med 76 DX projektet. Den kunne køre da jeg hentede den, men da jeg den anden dag ville igang med at kikke lidt på den, nægtede den at starte. Der var benzin, kompression og gnist, så jeg måtte igang med at fejlfinde. Kontrollerede karburator, ingen fejl. Kontrollerede membran, rettede bladene så de kunne sige noget når jeg pustede og filede toppen af de unbacho-bolte membranhuset var skruet på indsugningspladen med, kan man altså godt. Jeg skiftede så benzinen, stadig uden resultat. Af med svinghjulet, noten var intakt. Sælger havde skiftet kondensator, kontakter og primærspole. Så jeg valgte at gå hardcore, pudsede kontakterne med fint sandpapir og smurte knasten i svinghjulet med lidt fedt da den var knastør. Så startede den i første hug.... stædige bæst. Mens jeg forsøgte at starte den havde jeg tændrøret ude flere gange for at tørre det af, opdagede her at tændrørshætten var flækket, så på med en anden. Afmonterede så cylinder og topstykke da det pruttede fra både top- og bund-pakning. Nye pakninger og starte op. Pruttede stadig, af med toppen, konstatere at en "planing" var gået skævt. Den fik lidt flydende pakning på toppakningen, så var det ok. Der skal nok et nyt på når jeg kommer så langt. Fik prøvekørt med tilfredshed, der var 4 gear og den kunne bremse. Så gav jeg mig til at kikke på ledningsnet, der var intet der virkede. Fik samlet alting korrekt, men kunne konstatere at der ingen lys var på. Der kommer ingen strøm på blå stik fra tændingslåsen? Valgte at sætte forlyset til den brune i stedet, for der var der 12 volt. Underlig fejl, men skal siges at det er T-Hansen ledningsnet, tændingslås og lyskontakt, det er nok forklaringen..
Fik iøvrigt også lidt styr på kabler og slanger, der snoede sig som vildvoksende planter på en mur....
Som en ekstra lille bonus, kunne jeg konstatere at den formodenligt lever mere af gearolie end benzin, den ryger i al fald noget. Ja ja....
Fik iøvrigt også lidt styr på kabler og slanger, der snoede sig som vildvoksende planter på en mur....
Som en ekstra lille bonus, kunne jeg konstatere at den formodenligt lever mere af gearolie end benzin, den ryger i al fald noget. Ja ja....