2004 Toyota Yaris linea Sol

Her er det frit at poste andet mekanik, biler, både, atv, maskiner osv.
Besvar
Brugeravatar
CrazyCatman
Gummi rocker
Indlæg: 512
Tilmeldt: fre 11. dec 2009 21:56
Kontakt:

2004 Toyota Yaris linea Sol

Indlæg af CrazyCatman »

Der skulle gå næsten 18 år før den gamle Yaris begyndte at te sig underligt... men hun kører stadig absolut fantastisk!

I august 2004 fik min far leveret den bil han havde bestilt - og der var ventetid på den, selvom en Yaris jo ikke er noget specielt, men dengang hvor man stadig kunne have ønsker til sin bil og det ikke bare var et valg mellem 2-3 pakker der var der altså noget om at handle bil!
Nogle venner af familien havde i 90erne anmodet om nogle specifikke detaljer på deres Toyota Picnic (hvidplade version af SportsVan); her skulle noget surfermotiv langs siden og det fik den også - direkte fra Toyota, ikke noget med at de selv skulle køre den hen til en grafiker eller noget - dog var motivet så detaljeret at Toyota fortalte at det var første, eneste og sidste gang at det motiv blev brugt på deres biler; hvis andre ville have sådan et motiv på blev det altså knap så detaljeret!

Da min far ville have sin Yaris ville han have en del forskelligt ekstraudstyr i - mest bemærkelsværdigt var nok lædersæderne: Der fandtes allerede lædersæder til Yaris, men min far brød sig ikke meget om hvordan de så ud på billederne så han bad om at få lavet sæderne om i et to-tonet design der fulgte mønsteret fra stofmodellerne - en opgave jeg hørte der havde været temmelig besværlig viste det sig - men det blev gjort og Yarisen har i dag stadig de fine, specielle sæder.

Næsten alle 18 år har den været til service efter bogen (kun to år er misset), og den lille bybil kører rent ud sagt som en drøm - bevares; som alle andre Yariser fra den årgang er den en kende støjende på motorvejen, og i regnvejr kan man også høre at der er sparet på lyddæmpende materiale i kabinen.
Motoren er en 1,3 liters benzin motor - og lidt forunderligt for en supermini/B-segment bil har den kædedrevet VVT-i ventilsystem.

Da jeg overtog den sidste år - efter 17 år i min faders hænder var der én fejl; CD-radioen fungerede altså ikke rigtigt: Der sidder en tjekkisk produceret Panasonic enhed i den - magen til dem der også sidder i bl.a. samtidige Honda Accord - det er tilsyneladende et kendt problem hvor det ofte er lodningerne der ikke holder efter en del år... Nogle dage har radioen så kørt helt fint - i alt fra fem minutter til flere timer, og andre dage slet, slet ikke (lige nu overhovedet slet ikke).
Efter jeg kom hjem fra en uges militærlejr har min hustru brugt bilen og det første jeg opdager er at LCD speedometeret danser og flimre i sommervarmen - den indtil videre eneste anden gralle fejl på den lille bil! Til syneladende også en udfordring i lodningerne - men lige nu er det altså noget der kommer til at vente lidt: Displayet fungerer sådanset med de vigitigeste informationer (hastighed, kilometertal og benzinmåler - kun omdrejningerne står til fuld fart - med nogle "huller" under vejs) - og om et uges tid skal bilen til service og syn hos Toyota, og så kan jeg efterfølgende begynde at skille ad og efterse... men den skal hest være klar igen til Toyota & Lexus Træf 2022 i september (og jeg er jo ikke kendt for at arbejde hurtigt!)

Billede

Men ja; en 18 år bil der bliver passet og plejet! Og der ses faktisk stadig mange af disse første generations Yariser - både denne faceliftede "Teardrop" udgave fra 2003-2005, men også de oprindelige fra 1999-2002.
Og selvom de fleste syntes det er underligt at jeg betaler kaskoforsikring på sådan noget gammelt lort - så er jeg nu glad for det! Den ene eftermiddag da jeg skulle køre på vagt viste det sig at jeg havde en kofanger mindre end jeg havde ved midnatstid da jeg parkerede den efter endt tjeneste... Men den er blevet sat tilbage til original stand - og jeg har endda fået den originale nummer plade tilbage fra Politiet så der er ingen væsentlige nummer ændringer siden august 2004! Andet end et kilometertal der er på den høje side af 150.000 km.
Billede
Yamaha:
1978 Yamaha FS1-DX
1980 Yamaha FS1-S (Matching numbers)

Asiatiske knallerter:
1994 Suzuki DM-50 Samurai
1976 Honda PF50-E Amigo (Stjålet)

Sydeuropæiske knallerter:
1966 Motobecane Mobylette AV42 S
1973 Casal K197
1974 Casal K197

Østeuropæiske knallerter:
1990 Jawa Babetta model 210 (Matching numbers)

Kører også MC:
1940 Ardie VF125
1977 Yamaha RD350 B (351)
1984 Honda Golwing GL 1200 Aspencade (Matching numbers)
1994 Jawa 350 / 640 "Style" (Stjålet)

Og veteranbil:
1961 Hillman Minx IIIC (Matching numbers)
Brugeravatar
CrazyCatman
Gummi rocker
Indlæg: 512
Tilmeldt: fre 11. dec 2009 21:56
Kontakt:

Re: 2004 Toyota Yaris linea Sol

Indlæg af CrazyCatman »

Havde en skøn tur til Sydsjælland med min hustru i den gamle Yaris sidste uge - og i går gennemgik den syn uden anmærkninger: Eneste der skulle laves inden syn var nogle enkelte små rusthuller bagi - til lige under kr 1.000,- inkl. moms og arbejdstimer - og så fik den jo et stort serviceeftersyn samtidig - så yderligere et års gratis vejhjælp.

Nu glæder jeg mig bare til Toyota & Lexus Træf - og forhåbenligt får jeg taget mig sammen til at kigge på speedometeret inden da (ja, den blev syntet med fejlene på speedometeret).

159.500 km da jeg hentede den fra service - så der er mange kilometer i den endnu ;)
Yamaha:
1978 Yamaha FS1-DX
1980 Yamaha FS1-S (Matching numbers)

Asiatiske knallerter:
1994 Suzuki DM-50 Samurai
1976 Honda PF50-E Amigo (Stjålet)

Sydeuropæiske knallerter:
1966 Motobecane Mobylette AV42 S
1973 Casal K197
1974 Casal K197

Østeuropæiske knallerter:
1990 Jawa Babetta model 210 (Matching numbers)

Kører også MC:
1940 Ardie VF125
1977 Yamaha RD350 B (351)
1984 Honda Golwing GL 1200 Aspencade (Matching numbers)
1994 Jawa 350 / 640 "Style" (Stjålet)

Og veteranbil:
1961 Hillman Minx IIIC (Matching numbers)
Besvar

Tilbage til "Øvrige køretøjer & nostalgi"