Side 1 af 1

Styrebøsninger til Puch VZ50 M8 motor

: man 27. apr 2020 10:53
af k.roskvist
Hej!

Jeg er i gang med at renovere en puch vz50 m8 motor. Jeg lagde mærke til at den gik meget stramt fra hinanden når jeg skulle skille den ad.

Jeg kunne se at den ene styrebøsning i motorblokken ikke var helt rund i den ene ende. Så jeg besluttede mig for at hive den ud. Det samme gjorde jeg med den anden, da den heller ikke var perfekt rund.

Jeg står nu i den situation at jeg gerne vil have en ny styrebøsning så jeg ikke skal sætte den skæve i igen. Men jeg har ikke haft nogen held med at finde et sted jeg kan købe dem. Kender i tilfældigvis et sted, eller måske har nogen liggende.

Venlig hilsen Kasper.

Re: Styrebøsninger til Puch VZ50 M8 motor

: tirs 28. apr 2020 11:40
af k.roskvist
Alternativt så overvejer jeg at få skåret nogen nye selv i alu.

Re: Styrebøsninger til Puch VZ50 M8 motor

: tirs 28. apr 2020 12:28
af 12V
Har du tilfældigvis målene på dem? Det slår mig lige, at man måske kan bruge en simpel glidebøsning ala det her:

https://shop.pti.eu/da/produkter/glideb ... ap0812-p10

Re: Styrebøsninger til Puch VZ50 M8 motor

: tirs 28. apr 2020 15:04
af k.roskvist
Målene er:
Udvendig diameter = 10mm
Indvendig diameter = 8mm
Bredde = 20mm

Men ja, jeg tænker du har ret. Den du har linket er bare lidt "smal". Men det gav mig en søgemulighed mere :) tak! Jeg har muligvis skaffet noget rør med ovenstående mål. Så tænker at skære nogen stykker på 20mm og slibe kanten ligesom på glidebøsningen.

Re: Styrebøsninger til Puch VZ50 M8 motor

: tirs 28. apr 2020 16:29
af 12V
Ja så er glidebøsningerne for kort, den længste vi har i 10 mm udvendig, er 12 mm. Har også kigget hos konkurrenterne, de stopper også ved 12 mm bredde. Så er der nok chance for at de smutter helt ned i hullet.

Re: Styrebøsninger til Puch VZ50 M8 motor

: man 18. maj 2020 21:52
af k.roskvist
Jeg endte ud med at skære nogen nye ud af noget rør jeg mener var fra noget hydraulik styring.

Billede

Re: Styrebøsninger til Puch VZ50 M8 motor

: tirs 19. maj 2020 12:27
af mriisj
Super, så kan du komme videre :)