Side 1 af 1

Vespa Bravo - adskillelse af krumtapshus

: lør 9. apr 2016 15:16
af hardboilr
Hej

Jeg skal i gang med at renovere min Vespa Bravo. Manualen anbefaler dette værktøj, til adskillelse af krumtapshuset: Billede

Ved I hvor jeg kan få fat i sådan en tingest - måske der findes alternativer?

Re: Vespa Bravo - adskillelse af krumtapshus

: lør 9. apr 2016 21:25
af FS1originalen
Det er da sikkert HELT rigtigt at bruge viste værktøj, men jeg har da lavet adskillige Vespa motorer gennem tiden og husker ikke problemer med at adskille blokken med hjælp fra en forsigtig plasthammer.

Erik

Re: Vespa Bravo - adskillelse af krumtapshus

: søn 10. apr 2016 07:40
af kreidlerhansen
Det kan ganske rigtigt gå an med en plastichammer, så længe man kan "slå lige" og ikke bare smadrer derudad. Dvs. hvis man ødelægger hammeren undervejs, så har man været for voldsom.

En sjat varme fra en blæselampe hjælper gevaldigt på at sænke niveauet af nødvendig vold.

Akslen er ret lang, så der skal forbavsende lidt til at slå den skæv, men det kan som sagt gøres på den måde, og fremgangsmåden kan vist kaldes "nænsom vold".


Lejet på den lille del af krumtaphuset slipper af sig selv, når det får varme nok.

Re: Vespa Bravo - adskillelse af krumtapshus

: søn 10. apr 2016 09:17
af 12V
Jeg bruger kun varme når jeg laver den slags motorer. De slipper uden brug af hammer, hvis hele motoren er varmet op til ca 120 grader.