"Engang i mellem"? PFFFH! Det er snarere reglen end undtagelsen, når man (jeg
) udtaler mig om noget baseret på tegninger, fotos og hukommelse.
Men jeg er glad for at blive irettesat og evt. få kickstartet en debat ved bare at ævle.
Det originale membranhus kan barberes, så arealet matcher en lysning til på ø20mm. Jeg er blot usikker på, om bladene kan åbne nok til at fungere som andet end en begrænsning, derefter.
Frandsen tøffede jo rundt med en 20mm (21mm?) Arreche-karburator, og motoren gik fint. Pokkers til bøvl at skifte dyse + dækslet var spacet etc., men den gik som sagt fint.
Efter noget tid fik Jan og jeg ham "overtalt" til at prøve med en 16mm Mikuni. Den større karburator er i mellemtiden ikke blevet monteret, så jeg formoder, at effektforskellen er for minimal.
Derfor min antagelse om, at bladene ikke kan åbne nok. Deraf udleder jeg, at der måske kun er noget at hente, hvis man gør plads til en anden og større membran.
Derpå følger så lidt tankespin:
Når det hele er på plads med en betragteligt større karburator (ø16 => ø20), så er hele indsugningsvejen forlænget. Det i sig selv påvirker motorens karaktér.
Det samme gør en større membran, som sikkert også sidder i en anden vinkel.
Hvad opnås mon ift. hvad man er på jagt efter?
Konklusion: Jeg savner et rullefelt for at kunne fastslå en masse relativt overflødig viden, og så er det som om denne "hobby" for alvor begynder at ligne en besættelse...!
*Wanted - Two Stroke Exorcist*
Stel har jeg - savner kun en tilpas intakt og billig motor, indtil videre. Nåja, og decideret fritid.