Så skete der lidt igen.
I lørdags fik jeg krumtaphusene blæst i min lille blæsekasse
Det hjalp gevaldigt på udseendet, men afslørede og detaljer, der skulle repareres.
Fx så har en eller anden savet toppen af en bolt, hvor resten sad tilbage i gevindet til frigears-kontakten.
Desværre var der savet temmelig meget ned i huset, så der skulle lige lægges lidt nyt materiale på.
Løsningen blev, at jeg skruede en bundprop i indefra, så gevindet stak op over kanten. Så smeltede jeg lidt ALUTITE ud på den rengjorte flade, skruede bolten ud igen og plansleb med en fil.
Det blev faktisk ganske fint. Nu kan den pakke tæt igen.
I går slæbte min kone mig med på tur til Æbelø.
Til alle Jer, der ikke har været på Æbelø vil jeg lige sige, at den eneste vej derover er gennem vand og marsk.
Først vadede vi 1½ km gennem et lavvandet område, hvor vandet gik os til mit på skinnebenene. Bunden havde en smattet udefinerbar konsistens, som jeg bestemt ikke syntes var lækker
Derefter gik vi 2½ km over sand og vådområder. Da vi endelig nåede til Æbelø, så var der en klippet græssti, der ledte os en tur rundt på øen på ca. 7 km. De eneste skilte der var på øen, var skilte der hele tiden gjorde os opmærksomme på at vi skulle være stille og rolige, da et havørnepar var i gang med at yngle mit inde på øen.
Tænk hvis der blev udvist ligeså stort hensyn, når vi andre ynglede
Nå men efter sådan en 15 km stroppetur i uvejsomt terræn - uden mulighed for at købe hverken vådt eller tørt, så var jeg glad, da vi igen var tilbage på Fyn og civilisationen.
I dag har jeg så lige haft kræfter til at sætte 4 gevindbøsninger i, der hvor det var nødvendigt.