Man kan jo ikke holde ud at æde, drikke og se fjernsyn hele tiden, så derfor havde jeg planer om at samle en 2-gear med nummermatch, som en patina model med renoveret motor - med salg for øje.
Jeg fik da også repareret stellet de sædvanlige steder, sat bagsvinger, anderøv, støddæmpere og centralfod på, men da jeg så kom til baghjulet, som bare skulle sættes på, ja så var alle egerne rustne og meget løse.
Nye eger skulle der til. Da jeg alligevel havde lortet revet fra hinanden, ja så kunne jeg jo ligeså godt gøre det ordentligt.
Desværre blev hjulet alt for flot, så forhjulet skulle have samme tur. Endelig måtte jeg sande, at jeg ikke kunne sætte så pæne hjul på et gammelt rustent stel. Alt det samlede blev skilt ad igen, og den nye endelige plan er, at jeg vil lave mig en blå, så jeg har en i hver farve
![Mr. Green :mrgreen:](./images/smilies/icon_mrgreen.gif)
![Mr. Green :mrgreen:](./images/smilies/icon_mrgreen.gif)