Netop den højere ydelse er et af de argumenter, jeg støder på, blandt de som udelukkende kører på alkylatbenzin. Endda fra typer, som kører et fornuftigt antal kilometer om året og ikke bare to søndagsture i solskin og medvind.
Dertil kommer argumentet om lavere EGT, og hvordan mindre varme skal blive til højere ydelse i en forbrændingsmotor ved jeg godt nok ikke. Det lyder bare opdigtet eller som data fra en skidt trimmet motor.
Jeg kan godt følge, at en membrankarburator får ballade med ethanolkoncentrationen, hvis ikke gummiet duer (jeg aner ikke om der findes gummi, der kan klare æ sprit bedre end andet).
Det har jeg ikke haft med i mine overvejelser, men jeg er heller ikke ligefrem havemand (trods jeg har 200m hæk at passe). Den type karburator er ikke en del af min dagligdag.
Min benzinplæneklipper kører på knallertbenzinen fra året før (hvis jeg har tappet af) blandet op 50/50 med frisk benzin.
Fortsat har jeg til gode at oplevesåvel korrosion som vandudfældning indenfor 6mdr. Det har jeg kun ufrivilligt testet, fordi min motivation til at lave maskiner færdig og komme ud at køre har været på et ubetinget minimum grundet ... øh ... livet.
Det sker selvsagt på et eller andet tidspunkt, fordi sådan er det bare med ethanol. Der er dog langt op til skræmmescenariet med 0,5L vand i tanken efter et par måneder, som jeg synes at møde jævnligt.
Har man en maskine, som formentlig kommer til at stå stille mere end et halvt år (eller 3-4mdr afhængigt af temperament og erfaring) ad gangen, giver det netop mening at bruge alkylat. Det vil i så fald heller ikke påvirke pengepungen nævneværdigt.
Kører man en tankfuld eller mere op om måneden, bør E10 ikke være et problem på noget tidspunkt.
Undtagelserne vil være brug af en vital gummikomponent, som enten bliver for stiv eller deformeres uhensigtsmæssigt pga. ethanolkoncentrationen.
Her vil alkylat eller måske blot E5 give mening.
Vespa-gut >> Det er vist, alt andet lige, uretfærdigt at sammenligne to år gammelt brændstof med friskt ditto. Oddsene taler for, du havde oplevet det samme med en spandfuld frisk alkylatbenzin
Ikke at jeg vil belære, som sådan. Jeg forsøger blot at formulere mig præcist ift. emnet.
Jeg har en lille dunk benzin stående, som er 4 år gammelt, efterhånden. Det lugter som eddike men kan fint bruges til at opløse gammelt fedt og olie.