Dysestørrelse

Her kan du spørge om hvad som helst omkring Yamaha FS1.
Besvar
f11942
Stor knallert
Indlæg: 199
Tilmeldt: ons 11. nov 2020 14:36
Kontakt:

Dysestørrelse

Indlæg af f11942 »

Hej!
Vi roder en del med min knægts nyindkøbte Yamaha FS1 K-model årg 78. Den blev købt med ulovlig udstødning, Karburator og indsugningsplade. Vi har fået sat en lovlig karburator og indsugningsplade på, men den tager ikke rigtig ordentlig gas. Som om den får for meget benzin og kan derfor heller ikke rigtig trække ordentligt medmindre den er oppe i høje omdrejninger og det giver udfordringer ved gearskift. Vi har prøvet med en 115 og en 110 dyse, men kan det passe vi måske skal helt ned på 100 eller mindre? Eller kan der være noget andet galt :?
svehau
Stor knallert
Indlæg: 134
Tilmeldt: søn 30. jun 2019 12:39
Kontakt:

Re: Dysestørrelse

Indlæg af svehau »

Dyse 110 burde være OK da det er den originale størrelse til lovlig 10mm karburator, 6,5mm indsugning, og udstødning med begrænsning. Et godt sted at starte er at følge denne guide http://www.knallertforum.dk/forum/viewt ... f=16&t=953.

Der er andre muligheder end dyse og nål. De her forekommer jævnligt:
- Tænding står forkert, evt. pga. brændte/slidte platiner
- Udstødningsporten i cylinderen er kokset til
- Utætte stempelringe

Hvilken farve har tændrøret? Det kan give et fingerpeg om fejlen. Læg et billede ind, så er der sikkert en på forum som kan give et bud :(y)
Mvh. Svend
---
Yamaha FS1 DX Candy Blue 1978 solgt i 1981
Yamaha FS1 K Candy Blue 1978 nummermatch
Brugeravatar
FS1originalen
Knallert Mester
Indlæg: 4250
Tilmeldt: tors 13. mar 2008 21:23
Kontakt:

Re: Dysestørrelse

Indlæg af FS1originalen »

Du nævner "ulovlig udstødning". Hvis den stadig er på og resten er lovligt så fornemmer man tydeligt manglende bundtræk - dog ikke værre end at den burde køre hæderligt.
Svend nævner nogle gode bud, men jeg tænker nu også om membranerne er ordentligt tætte, og at de ikke er monteret på indsugningspladen med unbrakoskruer.
Unbrakohovedet kan lige præcis ikke være i blokken hvilket gør at indsugningspladen ikke bliver spændt tæt til motorblokken.

Og så lige: Hvilken cylinder sidder der på? Hvis den før har været tunet så kan det være en FS1 eller måske en F5B der er filet op i udstødningsporten.
I kan måle afstanden fra toppen af cylinderen til toppen af udstødningsporten. En tuningscylinder er omkring 24mm og en lovlig 27-28mm.

Erik
Hellere ha styr på lortet end lort på styret!!!

Yamaha FS1. Grøn, 1975, original stand, urestaureret. Solgt 2020.
Yamaha FS1 K1. Gul, 1976, genopbygget fra ingenting.
Yamaha FS1. Mandarin orange, 1972, som original, genopbygget.
Yamaha FS1. Popcicle purple 1973, genopbygget. Nu bor den i Den Gamle By Aarhus
Diesella 1954. Solgt 2022. Honda Amigo 1970. Solgt 2019. Puch Maxi 1970.
f11942
Stor knallert
Indlæg: 199
Tilmeldt: ons 11. nov 2020 14:36
Kontakt:

Re: Dysestørrelse

Indlæg af f11942 »

Tusind tak for jeres svar. Det prøver vi at checke :0)
Besvar

Tilbage til "Hvordan / Hvilken / Hvorfor.. om Yamaha"