Side 1 af 6

Soldatens Bravo

: man 31. maj 2021 22:38
af Elitesoldaten
Hej venner...

Jeg har lidt problemer med min Vespa Bravo... Den har været et smut forbi min mekaniker, som har skiftet krumtap og lejer, ny stempel og ny udstødning men jeg oplever (stadig) at den har ringe optræk.
Efter en køretur på cirka 25km er det som om den også har mistet et par km/t på toppen.
Før den var mekanikeren kørte den helt af helvedes til for at sige det mildt, nu kører den mindre elendigt så der er da sket et eller andet godt.
Den holder fint i tomgang og er rimelig nem at sætte i gang.

Mellem topstykke og cylinder er den ikke 100% tæt, der sidder ingen pakning her i mellem - noget som jeg har erfaret åbenbart er almindeligt for den model... men i og med den ikke er tæt, er det så ikke rimeligt at sige, at det godt kan være synderen til hvorfor den trækker dårligt?
Jeg vil skyde på den nu render cirka 25km/t og når jeg skal starte fra 0 så er det tæt på nødvendigt at jeg "hjælpe-cykler" den i gang for at undgå at vælte.

Eller måske er en standard Bravo bare mere sløv end en trehjulet pedalcykel...? Jeg drømmer mig tilbage til min Puch Maxi, som også var helt standard men trak som et lokomotiv, op af bakke, ned af bakke medvind eller modvind, den var ligeglad!

Nå... men øøøh... Tror i det kan være så simpelt, at løsningen på mit såkaldte problem, er en pakning mellem cylinder og topstykke??? Det er sgu lidt sur røv at være blevet 2.500,- fattigere uden det har nyttet alverden.

Med venlig hilsen :(y)

Re: Soldatens Bravo

: tirs 1. jun 2021 11:08
af 12V
Her kommer et par punkter der skal være opfyldt for at den vil trække som den skal.

1. God kompression, et nyt stempel i en brugt cylinder kan tage længe før den slutter tæt. Stempelringene vil være mere eller mindre runde, og cylinderen kan være lidt oval. Man kunne teste med kompressionsmåler, en lovlig Vespa motor laver 8-9 bar.

2. Tændingen skal stå rigtig, 0,4-0,45 mm platinafstand med stempel i top, er fint for en lovlig motor.

3. Blandingen skal være korrekt, prøv og kør uden luftfilter. Bliver det bedre, er dysen for stor. Prøv og prop en eller to af hullerne i luftfilteret, bliver det bedre, er dysen for lille.

4. Indsugningen skal være tæt, og alle forbindelser på motoren også. Pakdåse ved krumtap, pakning mellem motorblokke, cylinder, studs/karburator og til sidst krumtap/indsugningsrude. De udvendige ting kan man teste med bremserens sprøjtet på samlinger, ændrer omdrejningerne sig i tomgang, har man fundet et læk. Krumtap/indsugningsrude kan testes uden cylinder monteret. Drej krumtap så den spærrer indsugningen, pust i studsen, der skal være god modstand.
Toppakning og snøfter skal være tæt, det høres typisk som "pfff" prutte lyde. Det er normalt at man kan mærke luft omkring topstykket, den er jo blæserkølet. Men denne luftstrøm er mere konstant, en utæthed vil komme stødende i tomgang.

5. Udstødning skal have fri gennemgang, kører den bedre med udstødningen løsnet, kunne det tyde på at den er tæt.

Sådan en Bravo trækker rigtig fin hvis den er i orden :)

Re: Soldatens Bravo

: tirs 1. jun 2021 11:21
af Elitesoldaten
Hej og tak for de gode fif, det må vi lige prøve af i weekenden når vi skal have den skilt ad og gjort klar til lak.
Den luftstrøm jeg føler er konstant, og ved nærmere inspektion tror jeg ikke den er utæt mellem topstykke og cylinder, jeg prøvede at sprøjte vand på samlingerne vha en forstøver for at se om den lavede bobler eller noget, men umiddelbart kunne jeg intet se... Det er lettere frustrerende når det ikke kører som det skal, jeg håber min fætter, som hjælper mig med at skille den ad, ved en ting eller to om det.

Den er let at starte og holder fint i tomgang og lyder sund, trækkraften er bare fraværende desværre... så nu må vi se om vi kan finde synderen, jeg takker i hvert fald for dine råd!

Re: Soldatens Bravo

: tirs 1. jun 2021 11:26
af 12V
Mit første bud er nok at den går lidt for mager. Det ses ofte hvis filter ikke er helt som den forlod fabrikken, f.eks. nogle gitter lag mangler, uoriginal produkt eller ekstra huller. Så prøv og stop nogle huller og se om den bliver stærkere, hvis ja, skal den dyses lidt op. Med original filter ligger de typisk på 37-39 i størrelse, på en lovlig dansk model med 7 mm karburator. Med 10 mm ca. 42-44.

Re: Soldatens Bravo

: tirs 1. jun 2021 11:28
af Elitesoldaten
Nu spørger jeg måske lidt dumt men hvad stopper jeg hullerne med, en sok....? :P

Re: Soldatens Bravo

: tirs 1. jun 2021 11:34
af 12V
Noget der bremser luften ;)

Mange har brugt cigaretfiltre, men det kræver jo at man har en ryger i nærheden. Noget sammenkrøllet køkkenrulle, stof etc. Det skal bare fungere som test, der gør blandingen mere fed, ved at drosle luftindtaget.

Re: Soldatens Bravo

: tirs 1. jun 2021 21:20
af Elitesoldaten
Tak - kan være jeg forsøger allerede i morgen at stoppe et par huller eller to, som man siger.

Re: Soldatens Bravo

: tirs 1. jun 2021 22:22
af Elitesoldaten
Halli hallo... Jeg prøvede her til aftes som du sagde, at stoppe to af hullerne til med køkkenrulle og den kørte helt af helvedes til, 20km/t på toppen og firetaktede hele vejen, så prøvede jeg med kun et hul, og så kørte den en hel del bedre og trak også væsentlig bedre end før, ikke lige så godt som min Maxi jeg havde men en klar forbedring kontra før. Vil skyde på den kører 32-33 på toppen med et hul stoppet til med køkkenrulle.
Så min dyse er vel for lille? Kan jeg løse problemet, ved permanent at køre med et tilstoppet hul i luftfilteret? :P

Vil teste yderligere i morgen ved at finde en stejl bakke og se hvordan den takler den, med et tilstoppet hul.

Re: Soldatens Bravo

: tirs 1. jun 2021 22:43
af 12V
Du kan i princippet godt køre med stoppet hul, men du risikerer jo at det også drosler lidt.

Tjek hvad dyse der sidder nu, og køb en 2-4 stykker højere. Start med den største og testkør, hvis dem firetakter, så gå et nummer ned ad gangen. Vær OBS på at dellorto dyserne kan være lidt anderledes end de mål man får i dag ved uoriginale dyser, så lad dig ikke narre af det. Med andre ord, en uoriginal 38er kan være større eller mindre end en original ;-)

Re: Soldatens Bravo

: tirs 1. jun 2021 22:46
af Elitesoldaten
12V skrev: tirs 1. jun 2021 22:43 Du kan i princippet godt køre med stoppet hul, men du risikerer jo at det også drosler lidt.

Tjek hvad dyse der sidder nu, og køb en 2-4 stykker højere. Start med den største og testkør, hvis dem firetakter, så gå et nummer ned ad gangen. Vær OBS på at dellorto dyserne kan være lidt anderledes end de mål man får i dag ved uoriginale dyser, så lad dig ikke narre af det. Med andre ord, en uoriginal 38er kan være større eller mindre end en original ;-)
Hvorfor også gøre det nemt, det havde jo næsten været for kedeligt!
Jeg prøver som sagt lige i morgen og ser hvordan den takler stigninger osv, måske også en lidt længere tur end de 500m jeg kørte her til aftes.

Re: Soldatens Bravo

: tirs 1. jun 2021 23:27
af 12V
Jeg tænker en korrekt inddysning vil hjælpe en del. Måske vil nogle lange ture også hjælpe, så stempelringene kan tilkøres, så de tætner korrekt i det brugte cylinder.

Re: Soldatens Bravo

: tirs 1. jun 2021 23:31
af Elitesoldaten
Vi får det korrekt dyset efter den er blevet malet og skal samles igen.. indtil da vil jeg køre på køkkenrulle og se hvordan det går.

Re: Soldatens Bravo

: ons 2. jun 2021 10:57
af Elitesoldaten
Er der egentlig ikke en skrue til luft i karburatoren på sådan en?

Re: Soldatens Bravo

: ons 2. jun 2021 16:10
af Elitesoldaten
Kørte en god tur i dag, den trækker som sagt væsentlig bedre og stigninger er ikke længere et problem. Eneste der er at sætte en finger på nu, er måske at den er lidt langsom fra 0-10 men sådan er det måske bare. Måske det bliver bedre, hvis den bliver dysset op. Har pt lukket det ene hul med et stykke stof, den er nærmest blændet helt af det ene hul. Den har ifølge GPS ramt 37km/t max, men det har nok været ned af bakke... :)

For kan man gøre noget for at vinde optræk, uden at tune den med nye og ulovlige dele?

Re: Soldatens Bravo

: ons 2. jun 2021 19:54
af 12V
Den har ingen luft eller blande skrue.

Skift til de blødeste Polini fjedre, de sølv farvede. Fås feks ved Jmpbdele.dk
Det hjælper på 0-10 tiden. De originale er meget bløde og tager fat lige efter tomgang. De andre fjedre kobler senere til, så motoren kan nå at yde flere hk inden det går løs.

37 km/h er meget fin, min originale gik 33 km/h på lige vej :-)

Re: Soldatens Bravo

: ons 2. jun 2021 20:04
af Elitesoldaten
Nej okay..

Disse fjedre og så bruge de grå? https://www.jmpbdele.dk/koppelingveerse ... -ciao.html

Min går også 32-33 på lige vej, de 37 var ned af bakke. :)

Re: Soldatens Bravo

: ons 2. jun 2021 22:39
af 12V
Præcis, det er en nem opgradering til en lovlig maskine.

Hvis du så stadig ønsker mere uden at pille ved motorens indvolde, så kan du overveje en god udstødning som Giannelli Original Power eller Sito Plus. Det giver lidt på toppen.

Re: Soldatens Bravo

: ons 2. jun 2021 22:51
af Elitesoldaten
Tak jeg vil forsøge mig med nye fjedre så, det gør vel accelerationen bedre hele vejen og ikke kun hed lave hastigheder? Topfarten er jeg egentlig ok tilfreds med. Skal jo helst ku være bekendt at blive stoppet af landbetjenten ;)

Re: Soldatens Bravo

: tors 3. jun 2021 06:53
af 12V
Det er kun i gang sætningen det ændrer på, efter nogle meter er koblingen i fuld indgreb og så er det alene motorens trækkraft der afgør hvordan den fortsætter.

Re: Soldatens Bravo

: tors 3. jun 2021 07:41
af Elitesoldaten
Der kan man bare se, jeg lærer jo så meget nyt herinde at jeg snart kan skrive knallert mekaniker på CV'et! Jeg prøver med de fjedre så, a' takker jæn gång mer