Stempler der vokser?

Her kan du skrive hvad du har lyst til, bare du overholder retningslinierne for forummet. Knallert emner bedes så vidt muligt placeres i en anden relevant kategori.
Brugeravatar
Twinsport
Gummi rocker
Indlæg: 603
Tilmeldt: man 21. jan 2013 20:20

Stempler der vokser?

Indlægaf Twinsport » ons 14. jun 2017 07:52

Hej

Jeg har lige observeret et lidt besynderligt fænomen på én af mine Yamaha Sting. Som alle andre Sting var den revet i cylinderen da jeg fik den, så jeg fik den straks boret op til 1. overstørrelse (40,25mm). Den blev boret til en tolerance på 4/100 mm, så måske nok til den lidt snævre side i forhold til støbejernscylinderen, men det skulle nok kunne gå med lidt forsigtig tilkøring. FEJL!

Trods rigelig fed inddysning satte den sig fire gange i løbet af de første 100 km, så jeg besluttede mig for at tage cylinderen af og besigtige skaderne. Til min store overraskelse var der ingen reelle skader, men kun 3 blankpolerede pletter på skørtet. Fint nok.

Skeptisk, som jeg er af natur, besluttede jeg mig for at kontrolmåle stempel og cylinder. Den samme måling lavede jeg inden monteringen for at kontrollere at boringen havde den rigtige tolerance, men efter at have kørt, var stemplet vokset 2/100mm i diameter, dvs tolerancen var skrumpet til 2/100mm. Årsagen til at motoren satte sig var altså fundet, men det er ærlig talt lidt mystisk, ikke?

Nu er den kureret igen. Jeg tog 2/100mm med honeren, så tolerancen er på plads igen, men jeg vil da gerne lige høre om i andre nogensinde har observeret noget lignende? Eller kører i med så stor tolerance at i ikke bemærker det?

For god ordens skyld vil jeg lige nævne at cylinderen er original, mens stemplet er af ukendt herkomst. Jeg kan simpelthen ikke huske hvor jeg fik det fra. Til gengæld har jeg efterfølgende lavet en temperaturmåling på cylinderen og ved ca. 20 graders varme måler jeg op til 189°C mellem køleribberne efter 20 km, så den må siges at blive gennemvarm ;-)

/Steen

Brugeravatar
12V
Moderator
Indlæg: 2414
Tilmeldt: ons 24. mar 2010 01:01
Kontakt:

Re: Stempler der vokser?

Indlægaf 12V » ons 14. jun 2017 09:27

Ja det lyder sku underligt, jeg har læst noget lign. på et Kreidler forum. Der havde en bruger lavet samme observation, så han forbagte stemplerne ved en eller anden temperatur i længere tid, og der havde han også nogle stempel typer der voksede. Så han honede efter det nye mål bagefter, som jeg husker det, det er nogen tid siden jeg læste dette.

Jeg får boret alle støbejerns cylindre for vores knallertklub ~5-6 stykker om året. Jeg bruger stempler af billig til medium kvalitet, får dem boret til 0,04 mm. Har ikke haft en eneste sætter endnu, men det er måske mere held end forstand ;-)
mvh. Carsten - 12V.dk - SmallPistons.dk

Vejledning til upload af billeder, klik her.
Ny 2016 udgave, det har aldrig været nemmere!

Brugeravatar
knallert
Super Knallert-Rocker
Indlæg: 1056
Tilmeldt: tors 5. dec 2013 20:48

Re: Stempler der vokser?

Indlægaf knallert » ons 14. jun 2017 12:24

ja der sker nok en udvidelse..men ofte ikke til perfekt rundt..der hvor godstykkelsen er større udvider stemplet sig lidt mere.

.. når man hærder stål..det bliver også ca 0,01 større i diameter på runde enmer. (alt efter diameter)(ca 10-50 mm).men man rundsliber jo altid..så det opdages ikke i slut produktet...
men nok det som får mange Yamaha til at klemme stemplerne ved tilkøringen..incl mine egne 2 gange.
...en udglødning..eller lidt mindre..med en gasbrænder..kunne være et godt test forsøg..ellert en udglødning,med efterfølgende rundslibning af stemplet før brug..vilkle være det perfekte..måske springer de billige produkter over en arbejdsgang..man ser ikke slibespor på stempler mere..kun drejespor..måske en tydelig indikator på at de "bare" drejer stemplet af en rå støbt klods/stang matriale..og ikke smeder dem..det gav jo en sejhed og stabilitet at de blev komprimeret før beabejtning

men en anden ting..stemplerne vokser jo også ved kørsel..og krymper tilbage ved afkølingen ,støbejern kan ikke følge med ved udvidelsen..det er jo den klassiske yamaha klemmer....spørgsmålet er jo ..er det hele Yamaha/og kopi.. stemplernes skyld..eller er cylenderen også en del af problemet..man ser det jo aldrig på puch motore..eller Suzuki..eller er det en skrøne
strynboen på test profil

Brugeravatar
Twinsport
Gummi rocker
Indlæg: 603
Tilmeldt: man 21. jan 2013 20:20

Re: Stempler der vokser?

Indlægaf Twinsport » tors 15. jun 2017 07:37

Altså, jeg har oplevet fænomenet tidligere med russiske stempler, men det er første gang jeg oplever det med en knallert.

Nuvel - problemet er ikke så stort, så man skal måske bare skrive sig bag øret at det kan ske.

Hvilken tolerance får i andre boret cylindrene til?

/Steen

Brugeravatar
12V
Moderator
Indlæg: 2414
Tilmeldt: ons 24. mar 2010 01:01
Kontakt:

Re: Stempler der vokser?

Indlægaf 12V » tors 15. jun 2017 09:52

Som jeg skrev i det sidste indlæg, 0,04 mm større i forhold til det største punkt på stemplet. Uanset om det er en massiv blæserkølet støbejerns cylinder til Puch MS, en fartvindskølet alucylinder med jernforing, eller en massiv blæserkølet Ciao cylinder. Det har altid virket for mig.
Puch parrede deres støbejerns cylindre fra 0,035-0,056 mm svjh. fra fabrikken.
mvh. Carsten - 12V.dk - SmallPistons.dk

Vejledning til upload af billeder, klik her.
Ny 2016 udgave, det har aldrig været nemmere!

Brugeravatar
Twinsport
Gummi rocker
Indlæg: 603
Tilmeldt: man 21. jan 2013 20:20

Re: Stempler der vokser?

Indlægaf Twinsport » tors 15. jun 2017 10:58

Hej

Ok. Så gør vi det i hvert fald forskelligt. Jeg måler stemplet i krydspindshøjde, vinkelret på krydspinden. Det mål bruger jeg til at bestemme boringen. Under krydspinden er stemplet netaurligvis større og på samme måde er det mindre mod toppen. Så Carstens 4/100mm er ikke de samme som mine 4/100mm ;-)

/Steen

Brugeravatar
12V
Moderator
Indlæg: 2414
Tilmeldt: ons 24. mar 2010 01:01
Kontakt:

Re: Stempler der vokser?

Indlægaf 12V » tors 15. jun 2017 11:08

Nej men hvorfor gør du også det? :D

Den er jo "langt mindre" på krydspindhøjde end enden af skørtet.

Kigger jeg i forskellige manualer, så bliver stempler næsten altid målt på enden af skørtet, ~10-15 mm fra kanten. Også vinkelret ifht. krydspinden. Når jeg måler de sidste 10-15 mm af stemplet er der sjældent forskel på målet helt ud til kanten.

Med den måling må du reelt være næsten nede på alu/nikasil cylinder slør, det er vidst lidt stramt.
Vedhæftede filer
ScreenShot002.png
ScreenShot002.png (394.68 KiB) Vist 489 gange
mvh. Carsten - 12V.dk - SmallPistons.dk

Vejledning til upload af billeder, klik her.
Ny 2016 udgave, det har aldrig været nemmere!

Brugeravatar
Twinsport
Gummi rocker
Indlæg: 603
Tilmeldt: man 21. jan 2013 20:20

Re: Stempler der vokser?

Indlægaf Twinsport » tors 15. jun 2017 13:02

Mjaeh - sådan har jeg lært det i tidernes morgen, og med succes brugt det i mange år. Det virker jo fint så længe stemplet ikke vokser..

Jeg må lige forske lidt i det!

/Steen

Brugeravatar
12V
Moderator
Indlæg: 2414
Tilmeldt: ons 24. mar 2010 01:01
Kontakt:

Re: Stempler der vokser?

Indlægaf 12V » tors 15. jun 2017 14:30

Jeg vil anbefale at måle på det bredeste sted, alene pga materialeudvidelsen. Det kan være at nogle stempler som du har brugt, har haft en minimal forskel fra krydspind til enden af skørtet, og så andre der har haft en større forskel.

Ser man ren matematisk på det, men lidt gættede temperaturer, så ender et aluminium-silicone stempel med at udvide sig næsten 0,04 mm mere end cylinderen, ved de ~180° du måler. Så hvis der fra start kun er lad os sige 0,03 mm luft bagerst, ja så løber man tør for slør.

Kan det tænkes at den voksede, fordi den havde en lille sætter, at materialet bliver lidt "forskubbet/komprimeret"?

EDIT: Læste lige dit første indlæg igen, at den satte sig 4 gange og du nævner blanke steder ved skørterne i cylinderen. Det beskriver ret godt min teori. Når jeg har haft en cylinder med korrekt stempel/cylinder tolerance, der har sat sig pga. for mager inddysning, så er det altid sket i toppen på udstødningssiden, ikke nede i bunden. Jeg tror der har været for lidt luft til bunden af stemplet fra start af, måske et stempel der er mere konisk end dem du ikke har haft bøvl med, ved din målemetode.
mvh. Carsten - 12V.dk - SmallPistons.dk

Vejledning til upload af billeder, klik her.
Ny 2016 udgave, det har aldrig været nemmere!

Brugeravatar
Twinsport
Gummi rocker
Indlæg: 603
Tilmeldt: man 21. jan 2013 20:20

Re: Stempler der vokser?

Indlægaf Twinsport » man 19. jun 2017 09:38

Ja, du kan godt have fat i noget..

Jeg har stemplet ude igen, da motoren har været lidt inkontinent, så jeg måler lige igen ;-)

/Steen

Brugeravatar
Twinsport
Gummi rocker
Indlæg: 603
Tilmeldt: man 21. jan 2013 20:20

Re: Stempler der vokser?

Indlægaf Twinsport » tors 22. jun 2017 07:41

Ok - så målte jeg lige en ekstra gang. Stemplet er 2/100 større på skørtet end i krydspindshøjde, så det må være dér hunden ligger begravet.

/Steen


Tilbage til "Frit Forum - Off Topic"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 13 gæster