Side 1 af 1

Vil ikke tage gas (kun når jeg holder for indsugningen)

: ons 16. jul 2014 20:15
af PoulHP
Hej
Jeg havde store startproblemer med min FS1, men efter at have skiftet til nyt membranhus (T. Hansen kulfiber) i indsugningen starter den bare jeg kigger på kickstarteren :-)
Før jeg skiftede membran havde jeg nogle gange svært ved at få den til at tage gas (gik i stå - eller var tæt på at gå i stå så snart jeg prøvede at gasse op).
Nu er problemet permanent.
Hvis jeg holder hånden for karburatorens indsugning nogle sekunder vil den uden problemer tage gas – men kun i et kort stykke tid.
Er der nogen der har en idé om hvad der er galt?
Mange hilsner fra
Poul

Re: Vil ikke tage gas (kun når jeg holder for indsugningen)

: ons 16. jul 2014 21:47
af juhl-drengen
Nu du siger thansen kulfiber så bliver jeg nervøs..

prøv at puste i membranen den skal lyde lidt som en and!

Forresten hvilken slags skruer har du brugt til at montere membranen med?

Re: Vil ikke tage gas (kun når jeg holder for indsugningen)

: ons 16. jul 2014 21:59
af PoulHP
Tak for dit svar!
Den lyder ikke som en and, men jeg mener bestemt heller ikke den skal lyde som en and, når det er kulfiber (?).
Handler normalt heller ikke hos T.Hansen, men det var de eneste jeg kunne finde der solgte dem - og jeg må sige, at den løste mine startvanskeligheder til bravour.
Skruerne er fladhovedede (kender godt umbracoproblemerne).
Hilsen Poul

Re: Vil ikke tage gas (kun når jeg holder for indsugningen)

: ons 16. jul 2014 22:06
af juhl-drengen
Jeg ved det faktisk ikke rigtig..
Men det plejer de at skulle!
Kunne på en måde også forestille mig den thansen membran ikke slutter 110% tæt!..

Re: Vil ikke tage gas (kun når jeg holder for indsugningen)

: ons 16. jul 2014 22:20
af FS1originalen
Hej Poul,

Du har ret i at carbonmembranerne ikke er nemme at få til at sige "rap". Her er der kun at prøve at suge forsigtigt i studsen for at se om de lukker tæt!

Kan det være så simpelt at den bare skal have en lidt større dyse for at få noget at leve af???
En anden mulighed er at pakdåsen på krumtapakslen bag tændingen "lukker falsk luft ind" så blandingen bliver for mager. Det fænomen har jeg før set give det du nævner med at "sommetider virker det, og andre gange ikke".

Bare et par gæt herfra :oops:

Erik

Re: Vil ikke tage gas (kun når jeg holder for indsugningen)

: ons 16. jul 2014 22:48
af PoulHP
Hej Erik
Mange tak for dit svar!
Membranen lukker helt tæt når jeg suger (det gjorde den ikke på den gamle), så membranen må være OK.
Umiddelbart tænker jeg, at dysen burde fungere fordi den har kørt fint med dysen tidligere?
Som jeg umiddelbart kan læse mig til skal jeg skille motoren ad for at skifte pakningen på krumtappen. Er det korrekt? (I givet fald tror jeg at mine evner er lidt i underkanten endnu, men så kan jeg jo tage den på værksted)
Mange hilsner fra
Poul

Re: Vil ikke tage gas (kun når jeg holder for indsugningen)

: ons 16. jul 2014 23:08
af FS1originalen
Det er ikke en hel motorenovering at skifte pakdåsen, men svinghjul og ankerplade til tændingen skal af, så kan man fjerne pakdåsen med en skruetrækker og herefter montere en ny...

En anden tanke der lige strejfede mig er om plastbøsningen i karburatoren (den du trykker ind over indsugningsstudsen) er intakt.
Slutter den ikke ordentligt tæt på studsen kan det også være en kilde til falsk luft!!!

Erik

Re: Vil ikke tage gas (kun når jeg holder for indsugningen)

: tors 17. jul 2014 12:58
af PoulHP
Jeg hev karburatoren af og kiggede efter om plastbøsningen var intakt. Det så sådan ud.
Da jeg genmonterede karburatoren opdagede jeg at jeg havde sat den lidt løst på.
Efter at have spændt den bedre fast prøvede jeg at starte den og nu tog den pludselig gas.
Så måske var det dér fejlen var.
Jeg skriver igen, hvis problemet kommer tilbage - men indtil da: tak for hjælpen!
Hilsen Poul