Problemer med karburatorindstilling.

Her spørger du hvis du har problemer eller spørgsmål til det mekaniske på knallerter
Besvar
Mikkel V
Helt ny i flokken
Indlæg: 3
Tilmeldt: lør 31. jul 2010 23:47
Kontakt:

Problemer med karburatorindstilling.

Indlæg af Mikkel V »

Godaften(:D) allesammen.
Jeg har lidt problemer med min yams. Håber lidt i kan hjælpe mig.

Jeg har for noget tid siden ladet min yams stå i cirka 4måneder, uden opstart. - Det skal siges, dengang var der overhovedet intet galt med den. Den kørte upåklageligt. - For nylig, da jeg fik hjælp fra en der elskede yamaha'er, startede den så op igen. Der skulle justeres lidt hist og pist. Det blev efterhånden sent på aftenen, og jeg takkede selvfølgelig for at de fik min gode gamle yams op at køre igen. Vi slukkede, og gik derefter hver til sit.

Jeg begyndte derefter at fikse elektronik, og diverse andre ting. - Da jeg så vil ud og prøvekøre den, ligger jeg mærke til at den begynder at sprutte når jeg giver gas (den spyttede simpelthen bare ved det mindste gas - til 4/4 gas). Straks ringer jeg efter en af mine bekendte, som der siger jeg skal tjekke farven på tændrøret, og justere på nålen, da den firetaktede på toppen. - Straks tog jeg knallerten ud, og kørte en tur på den, hvor den kørte elendigt. Jeg kører hjem igen, stiller knallerten ind i skuret, og tager tændrøret ud, farven er sort, med en slags sort glans over elektroden. - (For meget benzin, går jeg ud fra.)

Jeg begynder derefter sammen med en kammerat, at justere på nålen. Der er 5 hak, den var placeret i det 3. hak. Jeg placerede den i det 4. hak, det hjalp lidt, men ikke nok. Derefter prøvede jeg at indstille på luftskruen. Det resulterede i at jeg kunne skrue luftskruen næsten helt ud, uden at den havde nogen funktion. :o

Efter mange ganges forsøg med luftskruen, valgte jeg at prøve det sidste hak. (5) Det hjalp nogenlunde. Den kan tage gas, NÆSTEN lige op til 3/4 gas. Så er det som om at den møder et dødt punkt. Men giver jeg derimod 1/4 gas, derefter 2/4 gas, og til sidst, giver 4/4 gas, kan den tage de omdrejninger den skal tage(altså, den kører omdrejningerne ud i tomgang).

Da jeg så tager den ud for at prøvekøre den, trækker den nogenlunde. Den firetakter ikke mere, men den spytter stadig. Den kan heller ikke trække ordentligt i gearene. Da jeg derimod lod min kammerat prøve den, lagde jeg mærke til at da han spyttende forbi mig, begyndte den cirka ved slutningen af 2 gear at køre gearet fuldt ud(altså kørte gearet ud normalt), men derefter spyttede den igen.

Tændrøret er stadig sort, med en slags lys glans over elektroden.
Jeg kan indstille den med luftskruen så den kan køre gearene ud i tomgang, indtil den ved 3/4 gas møder et dødt punkt, bedre bliver det ikke.

Jeg kan simpelthen ikke forstå hvad jeg skal gøre. - Jeg mener ikke det skal have noget at gøre med selve dysen, da den jo ikke har været pillet ved, da den bare stod stille? - Membranen er blevet skiftet, og virker udemærket.
Brugeravatar
Poul-Erik A.
Super Knallert-Rocker
Indlæg: 2145
Tilmeldt: søn 21. okt 2007 10:20
Kontakt:

Re: Problemer med karburatorindstilling.

Indlæg af Poul-Erik A. »

Hej Mikkel og velkommen til.

Lad mig - ud fra din fine detaljerede beskrivelse om "spytten & sprutten" - byde byde forsigtig på, at det ikke er karburatoren, der volder problemer - men derimod tændingen. Måske endda tændrøret, der trænger til at blive renset med en stålbørste ? Eller platinerne, der måske ligner et "månelandskab" imellem kontakterne, eller måske bare skal justeres i afstand ?
Men når der nu er blevet gjort så mange forsøg med karburatoren, er den vel blevet renset/blæst igennem i alle små huller/dyser og skru endelig luftskruen tilbage til 1,5 omgang fra bund og udaf, for det er en "grundindstilling"...
Se alle de fine guide's om emnet herinde ved at "søg og du skal finde"...

Lad os høre nærmere...
M.v.h. Poul Erik A. "Selv det ringeste værktøj & instrumenter er bedre end slet ingen..."

Yamaha FS1 K SS 1974
Yamaha FS1 K SS 1974 (een ejer)
Yamaha FS1 DX 1977 (JT1 drejeventil + autolube + forsøgstun)
Yamaha FS1 K 1978 (Solgt)

VW Polo 6N 1997 (der har været omkring en karosserifagmand)

Honda Civic 1,5 1991

Puch Maxi K 1976 (overtaget fra sønnike)

BFC Stafette 1954 (under restaurering)

BM Terrier 425 1956 (4 cyl. benzintraktor)
Deutz D30 1960 (2 cyl. dieseltraktor)
Mikkel V
Helt ny i flokken
Indlæg: 3
Tilmeldt: lør 31. jul 2010 23:47
Kontakt:

Re: Problemer med karburatorindstilling.

Indlæg af Mikkel V »

Hej Poul-Erik.
Jeg takker for svaret og velkomsten.

Jeg fandt et nyt tændrør, der aldrig har været brugt før, og fik sat det på. Jeg indstillede derefter også karburatoren til grundindstilling. Den døde desværre stadig ved 3/4 gas. - Jeg fandt dog ud af, at jeg havde misforstået en bekendt, og jeg er derfor kommet til at indstille nålen forkert... ( typisk mig.. :P ) Så i stedet for at give den mindre benzin, gav jeg den faktisk mere. - Nå, jeg skyndte mig at placere nålen i det 2. hak foroven. - Da jeg så skulle til at starte den, skete det der bare ikke måtte ske. Kickstarteren havde sat sig fast. Jeg tænkte først at yamsen havde sat sig, men jeg kunne dog få lirket kickstarteren ned. (puha..)

Men da jeg så fik gang i maskinen, lød det som om at kickstarteren gik på et eller andet inde i gearkassen. - Jeg skynder mig at slukke maskinen, da det er noget af en larm, og finder så ud af, at der er noget inde ved gearkassen der er gået i stykker/hoppet af, da kickstarteren ikke kan drejes helt tilbage. - Jeg tør ikke selv pille ved gearkassen, fordi jeg er bange for jeg kommer til at ødelægge noget. Så jeg venter på at endnu en bekendt kommer på besøg i morgen, han har noget mere styr på det end jeg har, så må vi finde ud af hvad der er gået galt.

Jeg er meget sikker på at tændingen er indstillet som den skal være. Men det må vi da også lige få kigget på i morgen.
Brugeravatar
nielsfup
Moderator
Indlæg: 4278
Tilmeldt: søn 7. okt 2007 22:11
Kontakt:

Re: Problemer med karburatorindstilling.

Indlæg af nielsfup »

Hej Mikkel
Det med kickstarteren er jeg næsten 100% sikker på er en knækket retur fjeder.
Den kan skiftes ved at tage olie skjoldet af ( den side med olie pinden) Og uden at pille motoren af
// Niels
FS1-DX-78 5Gear MC
FS1-SS -75 under opbygning
Honda Melody Mini ( stjålet )
Suzuki FZ-50

If you can't dazzle them with brilliance, baffle them with bull (W.C. Fields)

Kvalitets reservedele fås på http://shop.yamahafs1.dk/" onclick="window.open(this.href);return false;
Tændings indstillings boks kan ses her viewtopic.php?f=68&t=5580" onclick="window.open(this.href);return false;
Mikkel V
Helt ny i flokken
Indlæg: 3
Tilmeldt: lør 31. jul 2010 23:47
Kontakt:

Re: Problemer med karburatorindstilling.

Indlæg af Mikkel V »

Hej hej. :D
Så er jeg tilbage igen.

Nu begynder det at ligne noget!
Vi fik tjekket hvad kickstarteren fejlede, returfjederen, som Niels nævnte var i den grad knækket. - Den blev skiftet, men det hjalp kun i et par minutter, da vi skulle til at starte den igen, skete det samme. Vi købte en hel ny kickstarter aksel, låseringe, osv. - fik det monteret. Så virkede kickstarteren igen.

Vi fik knallerten startet, nu lå problemet altså ved, at den ikke fik nok benzin(faktisk fik den nærmest intet...) Det kunne vi ikke få til at passe sammen. - Vi satte nålen tilbage i 3. hak. Efter det, begyndte den at få svært ved at starte, der var nærmest ikke nogen gnist på. Det kunne jo overhovedet ikke passe. Vi justerede så tændingen(som heller ikke var helt korrekt indstillet, Tak Poul-Erik:) Vi fandt derefter også ud af, at tændrøret var færdigt. - Hvilket var lidt ironisk da tændrøret faktisk var helt nyt.

Da vi fik det nye tændrør sat på, tog det 1 spark på kickstarteren, og så larmede Yamse atter engang :D. - Nu lader det til at problemerne er fikset. Yamse spytter ikke mere, den firetakter lidt på toppen, men det er vel bare lidt luftskrue justering der skal til.
Besvar

Tilbage til "Mekaniske problemer & spørgsmål"