kreidlerhansen skrev:12V skrev:Patina, hvilken patina?
Steen har sikkert genbrugt et par bolte!
Godt ser det ud!
Hov, hov!
Der knytter sig faktisk en sjov historie til netop denne Sting. Jeg begyndte adskillelsen for godt en uge siden for, som jeg skrev, at få den renset godt op i krogene. Så kan man også lige få adskilt bremserne, checket kablerne osv. Som i ser, så er den jo i nogenlunde ok stand.
Den er aldrig blevet skruet på, men alligevel var den en smule utæt. I ved - en dryp olie om ugen eller sådan noget. Stor var min forbavselse over at konstatere at der manglede fem af de skruer som holder gearkassen sammen. Motorhalvdelene var kun holdt sammen af de skruer der sidder under tændingsanlægget. Opgaven greb lige om sig, da der så ikke var nogen vej uden om at få motoren op på bordet og pakket om. Så tror da fanden at den var en smule inkontinent.. Skruerne havde vist aldrig været monteret, for der var ikke mærker i malingen, hvor skruehovederne skulle have trykket. De (få) skruer som holdt motoren sammen var helt jomfruelige og knækboltene sad stadig i indsugningsstudsen, så det var ærlig talt lidt mystisk. Jeg konstaterede samtidig at der ikke var noget gastræk til oliepumpen, så den stod i "tomgang" hele tiden.
Nu er molevitten samlet igen med friske pakninger og pakdåser, frisk farve på lydpotten og koblingsdæksel, men ellers som den var. Nu er gastrækket til oliepumpen også genetableret, så tingene er som de skal være. Nuvel - den har lidt skrabemærker på klinger og plastik, men ringeklokken er nysmurt, så jeg lever med det
/Steen