Side 1 af 1

Hvordan går det i disse corona tider

: ons 18. mar 2020 21:14
af FS1originalen
Der er blevet utrolig stille på forum i disse dage!
Jeg gætter på at de fleste har andet at tænke på end gamle knallerter lige nu, men vi er jo en lille skare som i et eller andet omfang kender hinanden så derfor spørger jeg:

Hvordan har helbredet det, er i arbejdsramte, og hvis ikke, hvad fordriver i tiden med :?:

Jeg arbejder til daglig i en virksomhed der laver scenebelysning - det er jo underholdningsbranchen, så vi er hårdt ramt af bla. koncertaflysninger.
Fra i dag er jeg hjemsendt på ubestemt tid - ikke fyret, men med håb om at vi kommer under regeringens lønkompensationsordning.

Jeg har kastet mig over renovering af "datterens værelse" hun flyttede hjemmefra for 10 år siden, så nu skal det blive et pænt gæsteværelse.
Væggene er malet, og nu skal jeg i gang med noget djævelsk tapet med plantemønster der skal passe sammen fra bane til bane på den ene væg.
Herefter har datteren dikteret at jeg skal købe nye Ikea reoler og male den i samme farve som væggen, så alt i alt behøver jeg hverken at blive syg eller finde på nye projekter den næste uges tid :hihi

Erik

Re: Hvordan går det i disse corona tider

: ons 18. mar 2020 21:47
af Kai
Jeg er født pessimist og jeg tror vi kun har set overfladen af isbjerget, men jeg håber jeg tager fejl.

Jeg er ansat i fleksjob på et autoværksted, og fra i dag kører det på vågeblus og dørene er låst. Skal der laves kundebil er det pr telefonisk aftale, aflever bilen udenfor og nøglen i postkassen. Fremtiden er meget usikker :(

Herhjemme går tiden med at lave en moderniseret klon af den gamle Sirius tændspole/kondensator tester, og andre småting som der nu er bedre tid til at nørkle med. Jeg har bl.a flere gamle Primus petroleum / benzin blæselamper som er blevet restaureret med pumpelæder osv, og blevet pudset op igen, og en snart 100år gammel Nilfisk model L1 som er funktionsdygtig igen.

Re: Hvordan går det i disse corona tider

: tors 19. mar 2020 01:59
af Stub
Her går det ind til videre godt men vi passer også godt på da vi heller ikke ønsker at få denne virus ind i hjemmet .
Men så har jeg kastet mig over at få et rum tømt så jeg kan få min togbane bygget op igen ,, det er god terapi når vi nu er lidt udfordret med at komme ud som vi plejer ,,, dog bliver det til en fisketur alene ind i mellem så tiden går da men vi glæder os til at alt det her er ovre .

Re: Hvordan går det i disse corona tider

: tors 19. mar 2020 03:11
af Kim B S
Hej alle.
Her går det fint uden nogen form for sygdom. :D
Jeg er stadig i arbejde i pakkerriet på Dansk Salt ved Mariager. Da salt jo bliver brugt til mange formål, både i meget mad, på sygehuse og på veje mm, har vi stadig nok at lave. Der kom indda lidt ekstra ordra på salt i 1 kg kartonger og salt til opvask, på grund af hamstring for nylig.
Der er også inført en del nødvendige regler på saltfabrikken så vi ikke kommer i større selvskaber på noget tidspunkt. Og mange kontorarbejdere arbejder hjemme fra.

På hjemmefronten er der gået en del tid med renovering af modelbiler, hvor jeg stadig har mange projekter tilbage. :wink:

Hilsen Kim.

Re: Hvordan går det i disse corona tider

: tors 19. mar 2020 03:20
af Kim B S
Her kan man se og høre hvad Corona var i halvfemserne.


Re: Hvordan går det i disse corona tider

: tors 19. mar 2020 09:22
af 12V
Hos os går det ok, vi mærker at der bliver stille. Vi sælger vores lejer og transmissions produkter 50/50 til DK og EU. Flere af vores kunder ligger i nu lukkede områder, så der mangler noget. Og så gør uroen at folk holder lidt igen med bestillingerne.
Jeg har sendt alle kontor folk hjem med en opkobling og telefon, bortset fra en håndfuld der er fordelt så de sidder alene i kontorer. Lager medarbejderne er også spredt ud og holder ikke frokost sammen. Dertil masser af håndvask, sprit etc.

Jeg har også været hjemme med kone og min datter siden mandag, jeg har haft pænt travlt med at sætte fjernskriveborde og telefoner op de sidste dage, så nu vil jeg holde en halv fridag og nyde solen :-)

Ønsker jer alle et godt helbred og håb for arbejdet - det er en grim situation lige nu, det kommer til at gøre av i vores fælles pengekasse!

Re: Hvordan går det i disse corona tider

: tors 19. mar 2020 09:49
af FS1originalen
Godt at høre fra jer!

Og Kim, når vi nu skal rode i fortiden så var Corona denne her i 60'erne og halvfjerdserne:
https://en.wikipedia.org/wiki/Toyota_Co ... 09)_01.jpg

Jeg har engang haft Corolla - det var ikke helt så slemt :teeth2

Erik

Re: Hvordan går det i disse corona tider

: tors 19. mar 2020 11:32
af Kim B S
Hej Erik.
Ja, det er rigtigt. Jeg kan faktisk godt huske Toyota Corona, selv om der ikke blev solgt ret mange i Danmark. :D
Hilsen Kim.

Re: Hvordan går det i disse corona tider

: tors 19. mar 2020 17:05
af Poul-Erik A.
Et meget aktuelt emne og også jeg er blevet hjemsendt fra Park & Vejvæsenet foreløbig i 2 uger, dog skal salt- & værkstedsvagterne stadig fungere.

Den første målsætning herefter var, at sætte den årgangs-rigtige motor på den lillafarvede Yamaha igen, efter at en 5 gearet Tysk/Schweiz motor (tidligere ejet af Sailor) er grundig afprøvet.
Jeg er dog ikke startet på det endnu, da jeg lige ville klare et andet hængeparti fra efteråret, en gammel MTD havetraktor, der ikke længere kan holdes i gang uden chocker. Jeg troede bare det var lidt karburator-rensning der skulle til - men nej, jeg ved ikke hvad årsagen er og har forsøgt en del efterhånden.

Endnu et hængeparti skulle "lige" klares, for min Toyota nøgle have mistet 2 af 3 knapper på fjernbetjeningen og vores unge mennesker har flere gange spurgt, hvorfor jeg ikke bare får det klaret ved den lokale STS Toyota forhandler.
Der var jeg så mandag formiddag og det tog også kun et kvarter inden der var monteret en ny kontaktflade - men det virkede bare ikke, selvom flere erfarne mekanikere forsøgte. Herefter blev jeg foreslået at kontakte en låsesmed i Nykøbing Mors som den billigste løsning og der fik jeg en aftale i formiddags. Også her blev der gjort mange forsøg at redde nøglen og den kunne også i flere omgange virke i ca 5 minutter hvorefter den atter var uvirksom, så løsningen blev en ny "standard-nøgle" , der så blev kodet og fræset. Er der andre, der også har prøvet det samme ?

Jeg havde for iøvrigt alm influenza for en måned siden med et par dage i sengen og har haft det fint siden.

Re: Hvordan går det i disse corona tider

: fre 20. mar 2020 00:05
af Stub
Der er flere bud på Corona

Re: Hvordan går det i disse corona tider

: lør 21. mar 2020 19:36
af kreidlerhansen
Hjemsendt fra job, heldigvis med løn.

Det hersens hus fra 1960 kræver noget opmærksomhed hist og her, haven er begyndt at vågne og jeg har vanen tro en Kreidlercylinder til forarbejdning + en stempelopgradering. Denne gang kun 50ccm - gæt selv, hvad der er før/efter. ;)

Re: Hvordan går det i disse corona tider

: søn 22. mar 2020 19:19
af knallert
jeg er flexjobber på forsynings selskabet spildevands værksted.

.vi arbejder normalt..men er fysisk adskildt fra de andre afdelinger..og har forskudt pauser og bad tider..så ingen mødes..lidt kedeligt..men helt nøvendigt..

konen er hjemsendt fra vejafdelingen..så hun klare det meste via link up..
så vi er på fuld arbejde..den yngeste er skole hjemsendt..np er fyret fra autoværkstedet.( han skulle forny udannelse aftale på halvvejen) det blev så ikke.så han er hårdest ramt..

på motor fronten er det puch Monza/gp vi roder med..og en ny gammel hilux...kom til at købe en til..med masser af rust

Re: Hvordan går det i disse corona tider

: søn 22. mar 2020 20:28
af juhl-drengen
Godt at høre der er liv i jer endnu alt taget i betragtning :D

Jeg overlever endnu, men omstændighederne som Service håndværker (vvs'er) er ikke sjove.. Bliver "tvunget" ud i private folks hjem og ikke alle forstår den der med at give fred/holde afstand (et problem normalt, et stort problem for tiden)

Desuden kan det nemt mærkes vi har mindre travlt! folk skal ikke have renoveret noget som helst (selvom de alt i betragtning har tiden) og hvad der skal repareres er kun det absolut mest nødvendige, diverse små ting som dryppende vandhaner f.eks er helt lukket for :roll:


I fritiden går jeg sgu og keder mig lidt, bruger en del tid ved MC klubber, og alt holder lukket (helt igennem fornuftigt, men kedeligt) :lol:

Men hvad fanden har MASSER af tid til fritids projekterne :lol: :lol:

Re: Hvordan går det i disse corona tider

: man 23. mar 2020 09:25
af Twinsport
Hej rødder

Her står den på hjemmearbejde for for fruen og ungerne, som er så store at de problemløst er online med skolen og lærerne dagen lang.
Jeg har valgt at være en del af firmaets beredskab på kontoret, hvor vi her sidder 5 mand fordelt på 1.000 kvadratmeter, mod de 40 mand vi normalt er. Resten arbejder hjemmefra.
Arbejdsmæssigt kan vi ikke mærke den store forskel. Ordrerne bliver ved at komme og vi har normalt flow ind og ud af lageret.

/Steen

Re: Hvordan går det i disse corona tider

: man 23. mar 2020 10:30
af mriisj
Hej alle tændrør

Her på djævleøen går det fint, jeg bor på en landejendom så tiden i det gode vejr går med at bygge et shelter som vi forhåbenlig kan bruge til sommer.
Fruen er på Statens Seruminstitut, i hendes afdelinger er de hjemsendt på skift så de arbejder på forskudte dage for at mindske risikoen for smitte, det gør at jeg har dobbelt arbejde når hun er hjemme, der er hele tiden noget som hun syntes jeg skal lave :)

Re: Hvordan går det i disse corona tider

: man 23. mar 2020 12:01
af Morten - Webmaster
Hej Alle.

Her går det fint. Jeg blev hjemsendt med fuld løn i Torsdags. Vi har ikke meget at lave i kopi/print branchen p.t. Dog har vi kritiske maskiner som ikke må holde stille så noget sker der dog.. Men jeg undværes indtil videre og det er helt fint og fornuftigt når nu der er økonomisk hjælp til at firmaet kommer helskindet igennem.

Jeg har en hel tætskrevet A4 side med opgaver på huset og er stadig ved at renovere kælder så jeg behøver bestemt ikke kede mig.

Jeg har også brugt lidt tid på at få knægtens plastic raket klar da han fik knallertkørekort for 14 dage siden (ja han var ret utålmodig over den ikke stod klar da han kom hjem fra køreprøven)

Endelig er det jo en helt unik mulighed for at være sammen med min lille pige på knap 4 år og det er bare helt fantastisk (omend det er skidt at fællesskabet i børnehaven er sat på pause)

Fik kørt en god lang tur på min 76'er igår da knægtens plastic raket skulle ud på første lange testtur med mig i baghånden "hvis nu"

Vi håber at der er lys forude og det her vil fade ud og få en ende snart (jeg vil dog gerne lige nå at få ryddet mindst halvdelen af min todo liste som indeholder f.eks pudsning af vægge, forskalling og isolering af etage adskillelse, 70 kvm klinker, flytning af varmerør og en masse andre "dejlige" opgaver :hihi