Side 1 af 1

Hold op, her er stille.

: fre 10. jul 2015 10:38
af Jensmc
Ingen aktivitet i et døgn.
Er I mætte af forum, eller er det alm. feriedovenskab?
Nu, hvor I har ferie, er der ellers tid nok.
Frandsen, Nabojan og jeg kører et par ture de næste 3 uger.
Bare for hyggens skyld (Og bajerne).
Jan skal også lave nedløbsrørene færdige hos mig, mens vi andre kigger på og puster.

Re: Hold op, her er stille.

: fre 10. jul 2015 12:25
af 12V
Jeg er ved at lave de sidste maskiner klar til fire dages telt tur. Vi bliver igen omkring 10 mand på en vild blanding af maskiner.

Mit Monza sædebetræk ligger på posthuset, fra Pit Replica, er spændt hvordan det ser ud. Har skåret det møre skum ud af det gamle sæde og limet nyt koldskum i, mon det bliver godt. Har ikke den store erfaring i at polstre sæder :P Sædebunden fik en gang pulverlak, dejligt med sådan et anlæg på arbejde. Jeg deler billeder når den er klar.

Er lige blevet færdig med en vens skrot Monza 2G projekt, der var ikke meget der kunne genbruges. Her er lidt tekst og billeder hvis man keder sig: http://12v.dk/allans-puch-monza-2-speed/ - det render sku op, kan nok bedst betale sig at købe en god patina maskine, men på den anden side har man fået en bunke lort tilbage på gaden!

Re: Hold op, her er stille.

: fre 10. jul 2015 19:00
af strynboen
jeg har monteret nye radiatore i kælderen...der går mange meter rør til at forbinde dem..har malet garagen..så sommerferiends gode gerninger er næsten nået..og med en uge tilbage...kan der ske mange u lykker endnu..

har mødt mange mc og knallert folk...som kikker ind ,når der står en masse køretøjer i indkørslen...der er mange som køre rundt i ferien på gamle 2 hjul...

Re: Hold op, her er stille.

: fre 10. jul 2015 21:44
af Allan M
Det er sommer ;o) Jeg har været i kolonihaven, og dér er intet net. Heller ikke TV. Dejligt. Nu har regnvejret dog drevet os tilbage til byen, og i morgen vil jeg prøve topfart på Helsingørmotorvejen med lidt forskellige dyser.

Re: Hold op, her er stille.

: fre 10. jul 2015 21:52
af Jensmc
Jeg har ferie om 2 timer. Så er jeg hjemme fra Trondheim, Norge.
Købte oliefilter og en pynteknap til min HD XR1200. Lidt dyere end i DK, men jeg sparer turen til Sønderjylland og 3 timers kørsel. 200 NOK for filter og 44 NOK for knappen. Skifter i weekenden.
Er for øvrigt ved at grave ud til nyt værksted i stalden, så det går min ferie nok med.
Herligt!!!!

Re: Hold op, her er stille.

: man 13. jul 2015 17:40
af juhl-drengen
Jeg har både været nede og se på en vauxhall ventora fra 1969 som har stået stille siden 97 (et rigtigt ladefund..) sammen med en kammerat

Har malet/kalket svigerfamiliens hus, vasket vinduer, ordnet en maxi puch og en cykel.

Så jeg sidder ikke helt stille
Burde også have fået mit sæde til suzuki projektet hjem fra Tyskland (er ikke hjemme desværre)
Har sænket forgaffelen 70mm

Og har justeret en tunet Mercedes 2.3 motor

Re: Hold op, her er stille.

: tirs 14. jul 2015 22:56
af FS1originalen
Ja her er godt nok stille...
Jeg går og lader op til ferie fra på fredag - regner med at runde Sydfyn/Tåsinge/Langeland med campingvogn og knallert i uge 31 hvis vejret bliver til den slags :oops:
Men først skal jeg lige udstilles i Den Gamle By på lørdag (så er man altså blevet gammel når museerne vil "have ens krop") :lol:
Nej, jeg har min første vagt i deres nyåbnede knallertværksted fra 1974 hvor det nok ender med at jeg skal lave et par hjul til en Everton som skal renoveres på værkstedet, og så ellers lige se hvordan cylinderudboringsapparatet har det efter det er blevet museumsgenstand.

På "hjemmefronten" har jeg pt. kun gang i et langtidsprojekt med at male FT1'eren mandarin orange så jeg kan få fred for alle dem der mener at den IKKE burde være rød :thunge

Erik

Re: Hold op, her er stille.

: ons 15. jul 2015 13:06
af serenade1
Jeg har et par nye fs1 tanke i mandarin orange hvis du skal låne en at lave farven efter ?

Re: Hold op, her er stille.

: lør 18. jul 2015 00:20
af Yamaha FS1 50SS
ja her sker ikke så meget lige nu herinde,,, men det kommer vel igang igen :D ,,, her går tiden lidt med at kigge efter en anden ejendom i halv størrelse af den gamle,,, og ellers så rende til div. møder på kommunen pgr. af at man er slidt op,,, man kan jo ikke i det kommunale / statslige system forstå at nogen af os har lavet tung og manuel arbejde i mange år,,, men hold da helt kæf... hvor jeg savner mit værksted :cry: :cry: ,,,,
men vi arbejder på at få noget nyt,,, så der igen kan komme lidt olie fingere og rå hygge i værkstedet :mrgreen: :mrgreen: ,,,,

Re: Hold op, her er stille.

: tirs 21. jul 2015 22:35
af Nabo Jan
Jensmc skrev:Ingen aktivitet i et døgn.
Er I mætte af forum, eller er det alm. feriedovenskab?
Nu, hvor I har ferie, er der ellers tid nok.
Frandsen, Nabojan og jeg kører et par ture de næste 3 uger.
Bare for hyggens skyld (Og bajerne).
Jan skal også lave nedløbsrørene færdige hos mig, mens vi andre kigger på og puster.
Hvornår skal vi køre tur?
Skal vi rive en dag ud af kalenderen og tage en tur til Samsø på FS1?

Næe nej I skal save og tilpasse, så lodder jeg skidtet sammen :thunge

Re: Hold op, her er stille.

: tirs 21. jul 2015 23:09
af Jensmc
Har tænk at foreslå en tur på torsdag. På de store.
Vi kan så slutte af i Marslev. Der er farlig torsdag i Harleyklubben. Der er træf i weekenden derude.
Vi kunne jo spise en pizza på Firenze i Kerteminde.