Side 1 af 1

Mopedspeed.dk var det nu klogt ?

: tors 28. mar 2013 08:48
af niels m
Jeg havde fundet en styrthjelm hos mopedspeed.dk. Tænkte at fragtomkostnngerne taget i betragtning (90 kr) , da måtte jeg hellere bestille yderligere reservedele ( ikke nødvendige, men rare at have). Til min store overraskelse dukker pakken op UDEN styrthjelmen, hjelmen var udsolgt. - dette fremgik ikke af hjemmesiden. Jeg mener at mopedspeed burde have forespurgt om jeg var interesseret i en dellevering , oplyst hvornår styrthjelmen kunne leveres. - Det er måske groft at kalde det bondefangeri, men jeg sidder tilbage med fornemmelse af at indkøbt ikke nødvendige reservedele - og betalt 90 kr i fragt omkostninger (fragtomkostnngerne udgør 40 %!!! -af det samlede beløb). Den oplevelse ville jeg gerne have været foruden... - næste gang vil jeg eksplicit spørge om alle varerne er på lager, uanset oplysninger på hjemmesiden...

Mvh Niels m.

Re: Mopedspeed.dk var det nu klogt ?

: tors 28. mar 2013 08:57
af mati0921
Jeg bestilte et blinkrelæ til min dm50 for et stykke tid siden, og da pakken kom var varenummeret på fakturaen streget over og der var skrevet et andet varenummer nedenunder med kuglepen, og det var et andet relæ der var i pakken. Så jeg skriver til ham og han siger at det andet relæ ikke er på lager og heller ikke kommer det, så nu har jeg en dm50 der blinker i et spøjst tempo. :sad

Re: Mopedspeed.dk var det nu klogt ?

: tors 28. mar 2013 09:00
af Dewil
Det var aldrig sket hos Benny....

Re: Mopedspeed.dk var det nu klogt ?

: tors 28. mar 2013 09:02
af Morten - Webmaster
Styrthjelmen eftersendes vel ? Eller ?

Re: Mopedspeed.dk var det nu klogt ?

: tors 28. mar 2013 09:28
af juhl-drengen
Sjovt.. har aldrig oplevet varer der ikke var på lager, dårlig service eller noget lignende når jeg har købt ind ved mopedspeed? det er faktisk min favorit butik at handle i på nettet (har ikke prøvet yamahafs1)

Når jeg har forespurgt mål og detaljer på varer har jeg altid fået det ned i sidste mm og forslag til bedre alternativer? min erfaring er at de gør mere for at kunderne er glade end de gør for at sælge deres varer.

Synes altid michael har givet god service, du burde skrive til ham angående problemet

Re: Mopedspeed.dk var det nu klogt ?

: tors 28. mar 2013 09:29
af FS1originalen
Sikke da et par øvhistorier!!! Har du kontaktet ham mht. Senere levering af styrthjelmen?

Mopedspeed ligger nærmest i gåafstand af min hjemmeadresse, så jeg har nogle få gange bestilt dele til afhentning. Her har jeg fået en seriøs og hjælpsom behandling - feks da jeg skulle lave kobling på en Ciao for en bekendt. Her fandt han de dele jeg skulle bruge, og lidt ekstra som han mente jeg måske kunne få brug for med besked om at jeg bare kunne komme igen med det jeg ikke fik brug for.
Generelt tror jeg da det er en ganske seriøs butik som iøvrigt har eksisteret i mange år under navnet Skåde reservedele som altid har været Kreidler specialisten...
Mon ikke der "altid er smuttere" i en netbutik? Men det skulle undre mig hvis Michael ikke er villig til at rette op på fejl og uheldige leverancer.

Erik

Re: Mopedspeed.dk var det nu klogt ?

: tors 28. mar 2013 10:30
af kreidlerhansen
Nethandel går der nogle gange ged i. Kommunikationen er det vigtigste, og hos mange det mest oversete led, når det drejer sig om fjernhandel.

Selve konceptet er meget enkelt, men i praksis er det et større stykke arbejde, end de fleste har indtryk af. Også selv om elektronisk lagerføring har gjort mange ting nemmere.

I mine øjne er det konge-ringe service ikke at rette henvendelse til kunden, når man registrerer, at lageret ikke stemmer overens med kundens ordre.