KnallertForum.dk

Jeg søger en mekanisk vejledning til hvordan man laver en standard Fs1er udstødning om til en ubegrænset type, dvs. hvor det trælse begrænser rør er fjernet.
Hvor skal der skæres for med mindst mulig skamfering af udstødnings potten at komme til dette rør.
Jeg har selv en forestilling om at der skæres rundt om pottens første kegle, lige der hvor den går over fra det cylindriske afsnit til start af keglen (diffusor).

(ja jeg ved godt det er ulovligt, jeg vil IKKE gøre det ved en original potte og jeg ved at en tilsølet potte skal renses helt ren)

Egentlig ville jeg helst købe en ubegrænset potte eller en 1X5 (svensker potte til 28mm forrør). Og ja: jeg har en YB1 potte men den er både med 32mm afgangsrør og 10cm længere.
Kom frisk!
Tak
Venlig hilsen Knud

Har set følgende metode anvendt på min ungdoms-FS1'er:

Slib rundsvejsningen bag gevindet ned og skær udstødningen over. Herefter et langsgående snit på 10 - 15 cm på undersiden - (evt. lidt mere mod venstre i køreretningen for at skjule det mest muligt.
Ud med begrænseren/trompeten - lukke og svejse det langsgående snit og til sidst svejse gevindstykket på igen.

Eneste synlige "ar" fra operationen er en ikke forkromet rundsvejsning bag gevindstykket. Det langsgående snit ser man ikke.

Følger spændt med - smid gerne nogle fotos, hvis du kaster dig ud i opgaven...

(Sådan var min ungdoms-FS1'ers udstødning "fiflet", og jeg fik "trompeten" med i en kasse med smådele. Har ikke selv udført jobbet, men har siden fået det forklaret af en smed, der kunne tricket fra sine unge dage. Om begrænserrøret skal bankes løst inden operationen ved jeg ikke.)

1X5 gevindet forrest på potten er større. Hvis du tager møtrikken fra YB1/FS50, kan du sætte 32mm forrør på FS1 potten.

Hej Knud jeg har en potte liggende hvor det rør du beskriver er blevet løst. Der tænker jeg en nedstrygerklinge ind og save på langs af det, og så ryste det ud i to dele. Men følger lige med [SMILING FACE WITH SMILING EYES]


Sent from my iPhone using Tapatalk

Yamahafs1haslev skrev:... og jeg ved at en tilsølet potte skal renses helt ren...

Ja, i hvert fald hvis jeg skal lime den sammen bagefter

/Steen

mads1987 skrev:Hej Knud jeg har en potte liggende hvor det rør du beskriver er blevet løst. Der tænker jeg en nedstrygerklinge ind og save på langs af det, og så ryste det ud i to dele. Men følger lige med [SMILING FACE WITH SMILING EYES]
Sent from my iPhone using Tapatalk

Hvis jeg husker rigtigt er begrænseren ca. 20 cm. lang og i noget 1 mm. gods. Har selv tænkt på det samme - måske med en bajonetsav. Det er sin sag at få pres nok på skæret over sådan en vandret flade, men kan du få spidsen i dybest inde og så arbejde dig ud af mod gevindstykket, tror jeg det er muligt. Skær en langsgående slids i begrænseren, sæt en tang på i enden og vrid/rul den lidt sammen, så diameteren reduceres.

Har også tænkt på at brænde det meste af slidsen med en elektrodesvejser på lidt for høj styrke. Elektroden kan jo netop nå dybt ind i potten. Måske lidt for voldsomt...

MNH3660 skrev:Har set følgende metode anvendt på min ungdoms-FS1'er:

Slib rundsvejsningen bag gevindet ned og skær udstødningen over. Herefter et langsgående snit på 10 - 15 cm på undersiden - (evt. lidt mere mod venstre i køreretningen for at skjule det mest muligt.
.)

Denne langsgående opskæring: er det for brække potten lidt op fordi trompeten er bredere i den anden ende og kun kan komme ud ved denne udvidelse af potten?
I så fald kunne man så ikke skære op (rund snittet) længere inde i stedet for bag gevindet?

Rigtigt mht det langsgående snit. Og det er udelukkende for ikke at skilte med en fiflet potte. Hvis udseendet ikke har betydning kan du som du foreslår skære potten længere tilbage.

Erik Maleren kom med endnu en beskrivelse som han husker det fra teenages årene:
"en cykel saddel pind bliver stukket i potten og trompeten bankes ind, en revne laves i trompetens nærmeste kant og en spidstang griber omkring kanten og den drejes rundt så den folder og bliver mindre, trækkes ud gennem potten... gradvist pilles trompeten i småstykker. "
Det lyder som mange timers arbejde... og besværligt.. og som noget min tålmodighed ikke rækker til....
Men klart: en fordel, at potten ikke får "operations sår"
Jeg har haft en potte til at ligge hvor trompeten raslede rundt... nok fordi tidligere ejer havde samme opfattelse...

Er der nogen der ved hvad trompetens diameter måler i den fjerneste ende?

Jeg fik en idé :
Nu man er i gang :
Hvad hvis den bliver skåret over lige før den første reflektor plade, piller de to af de tre reflektor plader ud og får rullet en invers konus og sætter den i stedet for disse og enten laver en "side-bleeder"/stinger eller alm. Stinger... Så har man jo en expansionspotte pakket ind i "fåre-klæder" aka i en Fs1er potte... Hmmmm?

Ja det er lige det jeg gør.
Kreidler Hansen laver konus, steenv4sport svejser.
Jeg tager en ny Fs1er potte og skærer den op, piller indvoldene ud, tager mål til konus.
Det springende punkt er om den skal have en alm. stinger eller lave en skjult side-bleeder med en dæmper på.
Det må Jesper Hansen kunne give et bud på.
En side-bleeder løsning vil give mulighed for en mere mild karakter idet (for holde tingene skjulte) en alm. stinger vil give en kortere resonans længde og en side-bleeder vil kunne skjule lyddæmpereren under / til siden potten og udnytte den fulde længde.
En side-bleeder støjer desuden mindre selv uden lyddæmpereren.

Stinger placeres i midten af keglen og føres forbi keglens begyndelse; faktisk helt til midten af den imaginære belly.
Det afhjælper støjen helt pænt og giver en kort konstruktion.

Stingerens funktion er at regulere temperaturen i potten ved at bløde trykket i et givent tempo. Jo mindre stingerdiameter, desto højere trykladning. For lille stingerdiameter giver et brændt stempel.

Yamahafs1haslev skrev:Er der nogen der ved hvad trompetens diameter måler i den fjerneste ende?

Frit fra hukommelsen - 50-60 mm

Så fik jeg hjemskaffet et exemplar af en 1X5 potte, grimt og voldtaget og ikke meget bevendt - chromen er voldsomt pitted. Og den er som antaget uden trompeten.
Den er skåret over lige foran den første skille væg. (og havde det være en standard TUM potte kunne trompeten så fjernes nu)
Der er nu fjernet 2 af de skillevægge, der er i starten af potten og den sidste skillevæg, der bærer fløjten.
Det ville have været nemt hvis man blot borede punktsvejsningerne, som skillevæggende er hæftet med til potten, - ud og trak "indvoldene" ud bagefter, men det giver jo en del eftersvejsninger, om man vil.
Jeg borer og mejsler skillevæggende ud (et heste-arbejde).
Der skal fjernes 2 skillevægge yderligere førend at der er volumen nok til en konus
Den bliver ikke kønnere af den behandling, men det er jo også kun til et forsøg, der bedst kan beskrives ved arbejdstitlen:
"Hvordan man gemmer en expansions potte i en lovligt udseende potte"
Andre kan så gøre det efter, men så ved man da, hvordan man ikke skal gøre og måske, hvad man kan gøre.
De to sidste skillevægge er meget sværere at fjerne - håbet er den konus som KreidlerHansen vil lave til mig, er snævret så meget ind på det sted, at det går an.
På et tidspunkt er den klar til sammensvejsning, men først når den er kogt helt ud i kaustisk soda (ellers kender jeg een, som ikke vil være med til opgaven)

Husk fotodokumentation... Følger spændt med i projektet

Hej Knud må vi se billeder af arbejdet, eller venter du til den er færdig? [SMILING FACE WITH SMILING EYES]


Sent from my iPhone using Tapatalk

Her kommer så lidt billeder af projektet ind til nu: (hold da kæft hvor den egentlig grim... ) Disse plader kan med megen god vilje kaldes "Flade invers konus´er" (hullerne i periferien er nogle jeg har lavet for at komme til at brække disse plader ud) Så er de 2 første dæmper plader fjernet samt bagerste skillevæg, den der bærer fløjten: Bagenden af udstødningen: Man spørgsmålet til at belyse om det i det hele taget er interessant - hvad skal være referencen til at sige om det er værd at forfølge.
Hvilken anden potte skal man sammenligne det forventede resultat af denne øvelse -med?
1) en YB1
2) en Protuna banan-udstødning
3) en FS1 flæk-potte / en 1X5
4) en (sjælden) 8.5hk potte
Det vides (fra mine forsøg /andres forsøg) at en flæk-potte aka en 1X5 (som jo bruger 28mm forrør) virker!
Jeg har prøvet en 1X5 + 28mm TUM forrør med en 1.7mm topplanet F5B kopi cylinder (var den 41mm?), 1 mm bundspacer, filet 1mm opad i udstødnings porten, alm topstykke, 10mm mikuni, standard TUM plump-plade, gearet 2T - at denne opsætning på en god dag kunne få knallerten med mig på (ca 93kg, dengang) op på den svimlende hastighed på 53 km/t, målt på et standard original FS1 speedometer.
Skulle jeg måske gentage forsøget med denne opsætning og denne projekterede "expansions udstødning in disguise"

Hej Knud.
Spændene udstødnings-projekt du har gang i. Hvis det lykkedes at få din udstødning til at virke rigtig godt, har jeg en gammel meget grim original Tum178 udstødning, som jeg vil lave på samme måde. Jeg tænker at den efter oprationen kan få en omgang varmebestandig matsort maling. På den måde forestiller jeg mig at man kan få udstødningen til at se nogenlunde ordentlig ud. Eller er jeg helt galt på den?
Hilsen Kim.

Jeg er usikker på, hvad der forventes af dette forsøg.

En stor del af effekten i en ekspansionsudstødning findes i (ta-daaa) ekspansionsdelen.
Dernæst den bagerste konus og "timingen" af denne via den lige midtersektion.

Jo stejlere ende-konus, desto højere effekt over et smallere trækområde <=> flad endeplade = højest mulige effekt. Men ok, alle små 2T kan have gavn af et bredere trækområde.

Dernæst timingen a.k.a. "Hwoar fannn' ska'en sijje henn?"
Porttiming vs. rpm vs. antaget temperatur i potten afstedkommer en vis hastighed på resonansbølgerne. Altfå, hvor mange millisekunder går der fra udstødningsporten åbner, til den lukker igen og hvor hurtigt bevæger sagerne sig i potten? Dét afgør, hvor konussen skal placeres.

Og jeg har nul idé om gastemperaturen. Men hvis konussen placeres tilpas skævt relativt til omdrejningstallet, giver potten enten en uhyre spids karakter eller en hyperflad ditto... evt. nul effekt, overhovedet. :-/

Det var rundt regnet baggrunden for, jeg lagde min udstødningsberegninger fra mig. Jeg kunne ikke finde en sammenhæng uden en hulens masse data, som jeg ærligt talt ikke giiider indsamle; det kræver en masse 2T-motorer, rullefelt og et bette værksted med plads nok... og en (endnu mere) tålmodig partner!