Det afhænger af, hvor du måler.
Tændrøret kan man måle på under drift med Koso-udstyr, og det kan altså blive gevaldigt lunt.
Jeg har brugt det på Kreidleren og så alt mellem 80-150 grader (eller hvad max nu er; Enten 140 eller 150, så vidt jeg husker), og alt jeg fik ud af det var paranoia.
Senere har jeg investeret i et lasertermometer, som peges mod tændrøret, når jeg standser. Det er også (næsten) droppet, efter jeg læste over 160 grader, engang. For nylig prøvede jeg alligevel efter 500m med bundgas og nær 13.000rpm i tredje, hvor tændrøret så var 65 grader varmt. Jeg er kun blevet mere forvirret af al det måleri!
Skal jeg læne mig op af et par moderne 2T-guruer, så vil en veltrimmet, liftkølet totakter ikke nå alverden over 100 grader på tændrøret, "alt andet lige".
Et meget varmt topstykke kan indikere alt fra motorproblemer til super-god varmeafledning fra stemplet...
Så hellere lytte efter banken, klirren og den afdæmpede lyd lige inden stemplet sætter sig, så man kan nå at tage koblingen.
Skal man endelig måle på noget, siges det, at udstødningsgassens temperatur falder voldsomt ved tændingsbanken eller/og detonation... for det meste. Dvs. en forholdsvis usikker indikator, som koster relativt mange penge og i øvrigt skal svejses i forrøret.
Lær at trimme karburator, i stedet. Tag dig tiden til at varme motoren op inden afgang. Så behøver du ikke bekymre dig.