Side 1 af 1

Yamaha fs1 4gear tænding

: man 20. apr 2015 22:13
af Kris6861
Hejsa allesammen.
Jeg har været ved at renovere ankerpladen samt ledningsnettet til tændingen. Det skal lige siges jeg har haft alle spoler ledninger osv afmonteret fra ankerpladen.

Jeg har det problem at jeg bare ikke kan få den til at gniste, så jeg har her et par spørgsmål:

Jeg har monteret ledningerne til tændingen således:

Den korte sorte ledning fra kondensatoren, til det sorte stik til motoren (Det 4 polet stik).

Den lange sorte ledning fra kondensatoren til ledningen til platinerne.

Jeg har justeret platinerne til ca. 35mm samt 1,8 før top som der står i Yamaha bøgerne.

Jeg har også prøvet at tilslutte tændspolen i stellet direkte uden om tændingslåsen til den sorte ledning fra motorstikket men uden hjælp.

Jeg vil gerne spørge om lysspolen og spolen til tændingen som sidder på ankerpladen om de skal justeres på en eller anden måde så de får den rigtige afstand til svinghjulet, og evt hvor meget??

Hvad skal modstanden være i spolerne (Også tændspolen i stellet) For lige at være på den sikre side.

Kris :)

Re: Yamaha fs1 4gear tænding

: man 20. apr 2015 22:23
af 12V
Synes ikke jeg kan læse at du har tilsluttet fødespolen? Den skal kobles til samme ledning som kondensator, platiner og udvendig tændspole.
Ellers har vi også et par rigtig fine pdf vejledninger her på siden, et sted :-)

Re: Yamaha fs1 4gear tænding

: tirs 21. apr 2015 16:46
af Kris6861
Hov ja undskyld. Fødespolen er tilsluttet den korte ledning (1 tilslutning fra spolen) op til tændspolen, altså ikke den samme ledning som platinerne.
Men mener du at de allesammen fra platinerne, kondensatoren og fødespolen skal tilsluttes sammen, altså så alle 5 ledninger sidder i samme kabelsko?? :)

Re: Yamaha fs1 4gear tænding

: tirs 21. apr 2015 18:29
af Poul-Erik A.
Undskyld jeg blander mig, men den korte ledning fra kondensator skal - sammen med fødespolen - loddes på ledningen, der (sammen med 3 andre ledninger) fører til 4 multistikket. Den lange ledning fra kondensator skrues på platinerne - og her er en lille fælde, hvis kabelskoen rører stel...

Hvis jeg husker ret, skal der være 0,5 - 1 ohm i fødespolen og så er der de velkendte tændspoler fra Thansen, der ikke fungerer i varm tilstand...

P.S. Kunne det gnistre FØR renovering ?

Re: Yamaha fs1 4gear tænding

: ons 22. apr 2015 18:22
af Kris6861
Poul-Erik A. skrev:Undskyld jeg blander mig, men den korte ledning fra kondensator skal - sammen med fødespolen - loddes på ledningen, der (sammen med 3 andre ledninger) fører til 4 multistikket. Den lange ledning fra kondensator skrues på platinerne - og her er en lille fælde, hvis kabelskoen rører stel...

Hvis jeg husker ret, skal der være 0,5 - 1 ohm i fødespolen og så er der de velkendte tændspoler fra Thansen, der ikke fungerer i varm tilstand...

P.S. Kunne det gnistre FØR renovering ?
Så hvis jeg forstår dig ret. Vi har 4 ledninger til motoren, Blå er lys til frigearslampen, så det giver sig selv, gul+grøn er til lysspolen. Også til sidst den sorte som er til tændingen. Så du siger jeg skal tilslutte den korte ledning fra kondensatororen inkl. fødespolen til den gule og grønne ledning så vi har en samling med 3 ledninger og 2 spoler??

Jeg har jo tilsuttet det sådan: at den korte ledning fra kondensatoren sidder sammen med fødespolen og den sorte ledning som fører op til motor stikket. Men siger du de skal loddes sammen? Jeg har bare monteret alle ledningerne i en vandtæt kabelsko som er varmet med en lighter/lufttørrer bagefter. :)

Re: Yamaha fs1 4gear tænding

: ons 22. apr 2015 21:45
af claus olieklud
hejsa... nææ poul erik a hverken siger eller skriver du skal blande gul/grøn ind i spillet - du skal som du åbenbart også har gjort skabe forbindelse imellem alle ledninger der er sorte, alså platin, kondensator, fødespole samles til en sort ledning som fører til multi 4 stikket

det kan kun virke sådan... og som nævnt så pas på kabel ringskoen ved platinerne ikke rører stel på nogen måde, samt at de isolerende skiver er intakte og sidder korrekt

hilsen olieklud

Re: Yamaha fs1 4gear tænding

: tors 23. apr 2015 14:44
af Poul-Erik A.
Som også Claus skriver, skal gul/grøn ikke blandes sammen med den sorte. Misforståelsen skyldes måske at jeg skrev "(sammen med 3 andre ledninger)" - men det skulle forståes sådan at de bare følges ad til 4 multistikket. Beklager...
M.h.t. lodning: Fra fabrikken var det (tror jeg) bare varmet eller svejset, med isolering bagefter, så jeg har vænnet mig til at lodde det i stedet. :-)

Re: Yamaha fs1 4gear tænding

: tors 23. apr 2015 19:17
af Kris6861
Okay mange tak for hjælpen. Jeg må lige se hvad jeg finder ud af :)

Re: Yamaha fs1 4gear tænding

: søn 3. maj 2015 17:15
af Kris6861
Så kom der tænding på dyret igen.

Jeg havde alt skilt af,målt alle spoler igennem og alt var bare fint. Jeg samlede det hele igen og kunne den gniste? Nej den kunne ikke... Jeg sad og spekulerede lidt og tænkte, nå jeg kan da også smide et andet tændrør i, også skete der sager, det var åbenbart det NYE tændrør jeg havde købt der var defekt. Ja man kan jo være uheldig. :)

Re: Yamaha fs1 4gear tænding

: søn 3. maj 2015 18:45
af Poul-Erik A.
...og så det u-undgåelige spørgsmål: Var det NGK ?

Re: Yamaha fs1 4gear tænding

: søn 3. maj 2015 18:57
af juhl-drengen
Og var det købt med mopedspeed/thansen?

Re: Yamaha fs1 4gear tænding

: søn 3. maj 2015 20:20
af Kris6861
Nej, sjovt nok var det et tændrør mærket Champion købt inde på yamahafs1.dk.
Jeg har dog aldrig selv haft bøvl med NGK eller Champion før. :)

Re: Yamaha fs1 4gear tænding

: søn 3. maj 2015 22:17
af juhl-drengen
Ngk så har jeg selv bøvlet med og kender mange der har haft problemer med det :-)

Champion har jeg dog aldrig haft problemer med.. nå men vel bare et enkelt fejl tændrør :-)