At bore i en svejsning?

Her spørger du hvis du har problemer eller spørgsmål til det mekaniske på knallerter
Besvar
Brugeravatar
12V
Moderator
Indlæg: 3474
Tilmeldt: ons 24. mar 2010 01:01
Kontakt:

At bore i en svejsning?

Indlæg af 12V »

Noget fortæller mig at det ikke er nemt at bore i en svejsning?

Sagen er, jeg har en støbejernscylinder (ikke FS1) hvor det ene gevind til at holde udstødningsflancen er meget ødelagt og dårligt repareret. Kan jeg få fyldt hjørnet/hullet med en svejser, så jeg har ny materiale at lave gevind i? Yderlige problem er at gevindet kommer til at sidde ca. halvejs i støbegodset og resten i svejsningen. Mon jeg kan styre boret så det ikke søger ud i det bløde støb?

Helicoil eller gevindbøsning er desværre for sent i dette tilfælde :(
Brugeravatar
hybber
Fuldblods knallert
Indlæg: 396
Tilmeldt: søn 18. jan 2009 13:44
Kontakt:

Re: At bore i en svejsning?

Indlæg af hybber »

Den der kræver vist lidt billeder! Hvad er det for et gevind på en fs 1 cylinder?? Der da kun det gevind hvor du skruer omløberen på til forrøret????

Jesper
Rigtige mænd har gulvtæppe, radiator og fjernsyn i værkstedet......................
Brugeravatar
12V
Moderator
Indlæg: 3474
Tilmeldt: ons 24. mar 2010 01:01
Kontakt:

Re: At bore i en svejsning?

Indlæg af 12V »

Jeg skyder et billede i aften.

Med "(ikke FS1)" mente jeg at det ikke er et cylinder til en Yamaha FS1. Undskyld forvirringen :)
Brugeravatar
Kai
Super Knallert-Rocker
Indlæg: 1970
Tilmeldt: fre 1. feb 2008 11:10
Kontakt:

Re: At bore i en svejsning?

Indlæg af Kai »

Det er ikke noget jeg har noget særlig erfaring i.
Men er det hele hjørnet der er brækket af så der slet ikke er noget tilbage har jeg før haft held med at svejse hjørnet/ flancen op med en støbejernselektrode og file det til bagefter.

(Edit: Hvis du forvarmer cylinderen først inden du svejser og bagefter lader det køle langsomt ned så er der ikke så store spændinger i godset, og det knækker ikke så let af igen)

Hvis du er usikker på at boret bliver det rigtige sted, så har jeg et fif som de fleste kan lave med stumperne fra rodekassen:

Et stykke fladjern, fx 30mm bredt og 5-6mm tykt og 10cm lang.
Bor et 10mm hul et stykke et stykke fra den ene ende og find en 10mm stempel krydspind, den passer lige i og mange af dem er 6mm indeni.
Så har du en fin borebøsning der er hærdet og som boret ikke sådan lige farer ud gennem siden af.
Så er det "kun" at måle afstanden mellem hullerne i flancen og bore et hul mere i fladjernet og bolte det fast i det andet hul i cylinderen og line det op.
Hvis ikke du har tid til at lave det rigtigt, hvornår har du så tid til at lave det om ?
Brugeravatar
strynboen
Knallert Mester
Indlæg: 7466
Tilmeldt: tors 10. jan 2008 17:50
Kontakt:

Re: At bore i en svejsning?

Indlæg af strynboen »

du kan jo skære et hak..og fylde det med svejsning..så er du udover det halve hul..så er der ren svejsning du bore i..
rigtige mænd har mange knallerter,,og mc"er..og traktore....

sendt fra min dora senil telefon...nu fra langeland..men hedder stadig strynboen
Brugeravatar
12V
Moderator
Indlæg: 3474
Tilmeldt: ons 24. mar 2010 01:01
Kontakt:

Re: At bore i en svejsning?

Indlæg af 12V »

Kai, det med skabelonen er en god ide. Jeg har fundet en tyk udstødningsflange jeg vil bruge som skabelon, og så kombineret med strynboens ide med at fjerne mere materiale så jeg kun skal bore i selve svejsningen.

Vi har kun en alm. CO2 svejser på arbejdet, kan det gå an? Eller skal jeg finde en smed, der kan det der med støbejernselektroder?
Brugeravatar
strynboen
Knallert Mester
Indlæg: 7466
Tilmeldt: tors 10. jan 2008 17:50
Kontakt:

Re: At bore i en svejsning?

Indlæg af strynboen »

det er nok bedst med elektroden..men har selv engang svejset en cylender med co2...men husk at varme den jævnt op..inden svejsningen
rigtige mænd har mange knallerter,,og mc"er..og traktore....

sendt fra min dora senil telefon...nu fra langeland..men hedder stadig strynboen
Brugeravatar
12V
Moderator
Indlæg: 3474
Tilmeldt: ons 24. mar 2010 01:01
Kontakt:

Re: At bore i en svejsning?

Indlæg af 12V »

Fik vores smed på arbejdet til at svejse det, ved ikke hvordan han gjorde da jeg ikke kan svejse overhovedet! Optisk ser det meget godt ud, smider lige billeder op efter fyraften når jeg har lavet gevind igen.
Brugeravatar
12V
Moderator
Indlæg: 3474
Tilmeldt: ons 24. mar 2010 01:01
Kontakt:

Re: At bore i en svejsning?

Indlæg af 12V »

Så virker den igen :)

Se billeder her:
http://www.dropbox.com/gallery/3172391/1/Zip?h=199b12

1. Halv bolt, skrå og skæv gevind som bryder ud gennem siden i bunden.

2. Gevindstump boret ud og hullet er fræst lidt større og rust er fjernet.

3. Lukket til med CO2 svejser og slebet.

4. Ny gevind.

Blev godtnok lidt nervøs da jeg skulle bore, kunne ikke lave en kørnerprik. Kørneren blev bare flad så jeg måtte spidse den flere gange. Men vores søjleboremaskine er meget stabil og lige i mekanikken så det gik. Et nyt frisk bor og snittap så var den klaret.
Brugeravatar
strynboen
Knallert Mester
Indlæg: 7466
Tilmeldt: tors 10. jan 2008 17:50
Kontakt:

Re: At bore i en svejsning?

Indlæg af strynboen »

super pænt arbejde...håber det holder..
rigtige mænd har mange knallerter,,og mc"er..og traktore....

sendt fra min dora senil telefon...nu fra langeland..men hedder stadig strynboen
Brugeravatar
12V
Moderator
Indlæg: 3474
Tilmeldt: ons 24. mar 2010 01:01
Kontakt:

Re: At bore i en svejsning?

Indlæg af 12V »

Nedtur!

Skulle lige have målt cylinderet indvendig inden jeg reparerede udstødningsflangen! Cylinderet er TOTAL nedslidt, der er nada kompression selv med næsten nyt stempel. Resten er tæt, men svinghjulet kan drejes somom tændrøret er ude. Den kan godt starte, men er så svag at den ikke kan holde tomgang.

Så jeg kom til at bestille et bette tunsæt i går.
claus olieklud
Super Knallert-Rocker
Indlæg: 2165
Tilmeldt: tirs 3. mar 2009 01:42
Kontakt:

Re: At bore i en svejsning?

Indlæg af claus olieklud »

hej... jammen det var da glædeligt at cylinderen er opslidt - det har jo tvunget dig til at købe en dejlig tuncylinder... du havde vel enetlig kunne købe et overstørrelse stempel og få cylinderen boret op, men det er bare dyrere end en ny tuncylinder med stempel... har du bestilt din nye cylinder ved scooterdele ??? de har nemlig nogle totalt iorden tilbud på scootercylinder... hilsen claus olieklud...
Brugeravatar
12V
Moderator
Indlæg: 3474
Tilmeldt: ons 24. mar 2010 01:01
Kontakt:

Re: At bore i en svejsning?

Indlæg af 12V »

Jeg overvejede det, T.Hansen har et 41 mm til 100 kr,- Men så kommer opboring og honing oveni, jeg kender ellers en der kunne gøre det billigt... Men med de priser man kan få et billigt 70 ccm kit, så faldt valget ikke så svært.

Det blev dette kit: http://speedline.dk/da/scooter/dr-racin ... m-kt00086/

Super ydelse og kvalitet til prisen.

Jeg har givet scooter-dele SÅ mange chancer, senest med et std. cylinder til min Maxi. Alt jeg har købt der har været lort for at sige det ligeud :( Især deres eget mærke "New Competition". Cylinderet var for kort, og boringen til stemplet var meget konisk. Kunne næsten ikke trykke stemplet til toppen selvom ringene var afmonteret og stemplet var smurt.
claus olieklud
Super Knallert-Rocker
Indlæg: 2165
Tilmeldt: tirs 3. mar 2009 01:42
Kontakt:

Re: At bore i en svejsning?

Indlæg af claus olieklud »

hej igen... jeg kan godt forstå at du er blevet skuffet hvis du flere gange har modtaget noget skidt fra scooterdele, men det du fortæller der med maxi stemplet lyder alvorligt, og sådan noget skulle de da havde retur... jeg har selv kun handlet med scooterdele een gang, men jeg var såment ganske tilfreds - det var en yamaha fs1 athena 43mm alu cylinder til 1500 kr... ellers bruger jeg altid protuna - de har ikke noget minimumsbeløb, de har lave fragtomkostninger, og i deres betingelser står der at man altid kan retunere en ikke iorden vare... så kan det godt være at det er thansen der ejer protuna, men det er jeg da ligeglad med, hvis ellers de har noget jeg kan bruge... det var iøvrigt hos protuna at jeg for 10 år siden købte min bossdæmper med 36mm forrør - den er den dag i dag fuldstændig som ny uden en eneste ridse og intet rust, rigtig fin kvalitet til 500 kr...
nå, men vi må da håbe at starteren kan trække din nye cylinder igang... fortæl os gerne hvordan den kommer til at køre - selv om det er en scooter vil vi da gerne høre om det... hilsen claus olieklud...
Brugeravatar
12V
Moderator
Indlæg: 3474
Tilmeldt: ons 24. mar 2010 01:01
Kontakt:

Re: At bore i en svejsning?

Indlæg af 12V »

Den eneste gode levering jeg har fået hos dem var netop også et Athena cylinder, men det kan de jo ikke gøre noget ved ;)

Scooteren har været startet for første gang i dag med det nye kit! Det er noget jeg ikke havde regnet med for en uge siden, der troede jeg stadig at den skulle på lossepladsen. Maskinen er en gammel Piaggio Zip jeg fik med i et andet scooterkøb, bare fordi sælger ikke gad at have den stående. Sidste weekend var vi fire makkere der skruede i knallert sammen hos mig, jeg havde ikke rigtig noget at skrue i så jeg hæv Zippen frem. Total smadret plastik, mekanik, el, kabler... Men selve motor "kernen" var rigtig god, ingen slør i krumtap og gearingen i bagtøjet gik støjfri. Tænding målte også hvad den skulle.
Så i løbet af en uge har jeg bestilt dele, købt brugte sager og lånt andre stumper. Samt en masse skruen, rensing og justering. Mangler lige to småting i morgen, så er den klar som legetøj. Den skal mest bruges til at lære at køre baghjul. Helt uden ekstra udstyr og skjolde, plus det kraftige cylinder gør at den løfter forhjulet uden hjælp :)

Kæresten mener jeg er skør, det første hun så af det nye legetøj var forhjulet der kom susende forbi stuevinduet efterfulgt af mit fjæs med et monster smil på læberne :D
claus olieklud
Super Knallert-Rocker
Indlæg: 2165
Tilmeldt: tirs 3. mar 2009 01:42
Kontakt:

Re: At bore i en svejsning?

Indlæg af claus olieklud »

hej... ja sådan nogle scootere kan alså godt komme til at gå godt... jeg tænker tit når jeg hører en rigtigt godt tunet scooter at yamahaen godt kan pakke sammen... faktisk er der også en del af scooter drengene der laver deres knallert perfekt og flot, men fordi så mange bare brækker deres plastikdele istykker og hele knallerten hænger i laser, får man det indtryk at en scooter er noget skidt... jeg syntes også tit når jeg prøver en scooter at den er behagelig at køre på... dog vil jeg fortsat sværge til de gamle knallerter... hilsen claus olieklud...
Brugeravatar
12V
Moderator
Indlæg: 3474
Tilmeldt: ons 24. mar 2010 01:01
Kontakt:

Re: At bore i en svejsning?

Indlæg af 12V »

Min interesse for scootere er også først kommet for en 4 år siden da jeg var 23 år. Da jeg var yngre ville jeg ikke røre ved dem med en ildtang, pga. det latterlige udseende.

Men de hører jo til udviklingen af knallerter og to-taktere, så sådan en skulle også ejes :)
Besvar

Tilbage til "Mekaniske problemer & spørgsmål"