Forskel på carbon vs alm membranblad

Her spørger du hvis du har problemer eller spørgsmål til det mekaniske på knallerter
claus olieklud
Super Knallert-Rocker
Indlæg: 2111
Tilmeldt: tirs 3. mar 2009 01:42

Re: Forskel på carbon vs alm membranblad

Indlægaf claus olieklud » tirs 8. aug 2017 22:56

hej...

dejlig snak i tager - jeg kan ikke bidrage med erfaringer om kulfiber membranblade, idet jeg aldrig har prøvet.
jeg har alle dage været af samme opfattelse som steen, altså mht hvis det virkelig var så godt ville fabrikkerne sikkert standart montere den slags.
har aldrig oplevet et knækket membranblad på en Yamaha, jeg kender heller ikke nogen fra min tid som har oplevet det, ikke engang selv om jeg i mine unge år bukkede membranstoppet yderligere ud, altså i en dengang misforstået opfattelse af at det ville være gavnligt.
jeg mener at en original std membran er det bedst fungerende, det er en ideel konstruktion uanset om knallerten er lovlig eller kører med 16mm karburator.

en eneste gang har jeg oplevet et knækket membranblad, ca for 10 år siden på en kundes 2 cylinder 2 takt påhængsmotor, tror det var enten en 25 eller 40 hk med fælles karburator - motoren havde svært ved at starte og kunne absolut ikke holde tomgang... efter lidt søgen opdagede jeg at den næsten ikke sugede i karburatoren, det skulle så vise sig at et knækket membranblad var skylden.
membranbladet var væk, motoren havde slugt det, tilsyneladende uden nogen skade.
membranerne på sådan en påhængsmotor er som regel enorme, i dette tilfælde mange multi i ringform, typisk 12-14 blade til en membran/cylinder, membranstoppet er en stor skive der har form som en tallerken.
jeg skiftede membranblade på begge cylinder, man kunne købe dem originalt i forskellig tykkelse, jeg husker ikke hvilken jeg valgte, udover det selvfølgelig var stål, men sikkert noget identisk med det oprindelige - så kom der sug i karburatoren igen og motoren kørte igen normalt.
det er det eneste tilfælde jeg nogensinde har oplevet en knækket membran på en påhængsmotor, og jeg har altså skruet i 1000 vis af den slags igennem tiden.

nu nævner steen rustfri stål membranblad ? jeg troede da det var en art af jern ? et originalt membranblad til en Yamaha fs1 bliver taget af en magnet, så det er i hvert fald ikke rustfri stål.
jeg ved godt at man kan lave en rustfri fjeder, så selvfølgelig også et membranblad, men hvorfor det ? det ruster da ikke bare sådan væk ?
nu er rustfri stål jo mange ting, fx er en rustfri fjeder til en simmering faktisk lettere magnetisk - så hvad betyder rustfri egentlig, en pandekage er jo også rustfri.

hilsen olieklud

Brugeravatar
MNH3660
Junior knallert
Indlæg: 99
Tilmeldt: ons 24. jun 2015 13:34

Re: Forskel på carbon vs alm membranblad

Indlægaf MNH3660 » ons 9. aug 2017 09:09

Yamahafs1haslev skrev:Den grønne er 0.35mm
Mit 0.25mm aka gul (det var forkert jeg skrev før)
Dit er klart til den tykke side og, mener jeg alt for stift
Ang fabriks-monterede petaler: jeg tror der sidder glasfiber på min yamaha rd125dx
Boyesens blade er yderligere to -delte


Hej Knud. Ja - det må være til den tykke side, men det fungerer rigtig godt. Der er ingen tegn på, at motoren har svært ved at arbejde med de stive petaler (mener faktisk ikke, petalen er to-delt/slidset på midten). Ved nærmere eftertanke har vi haft afprøvet en TH-membran på samme knallert, men uden nogen som helst virkning/forskel. Det var dengang, vi kæmpede med at få den til at gå stabil tomgang (det viste sig, at den hev falsk luft via pakdåsen bag tændingen). Carbon-membranen sad på knallerten, da sønnen købte den, og huset er plant og petalen slutter tæt - faktisk en rigtig fin membran. Starter altid ved første eller andet jog på kickstarteren - både med lovlig og "forstørret" indsugning.
Yamaha FS1 K, årgang 1977 m/nummermatch.
(Det er sønnens knallert, men jeg får lov at skrue og prøvekøre...)
Yamaha FS1 DX, 1978 (Købt som 4G DX 77/78 på et 2G-stel. Alle dele "transplanteret" til indkøbt 4G DX78-stel)
SCO 3 gear 1958 - original med noget patina. Starter nu HVER gang...

Brugeravatar
kreidlerhansen
Moderator
Indlæg: 3622
Tilmeldt: man 31. maj 2010 23:44
Kontakt:

Re: Forskel på carbon vs alm membranblad

Indlægaf kreidlerhansen » ons 9. aug 2017 10:30

Hvis motoren går stabilt i tomgang og trækker tilfredsstillende, giver det vel ikke mening at dømme membranbladets tykkelse ude?

Et stivere blad må kræve større påvirkning for at bevæge sig mere fra udgangspositionen. Dvs. det åbner mindre ved lave omdrejninger. Ydermere vil det lukke tidligere.
Hvis den samlede åbningstid slipper luft nok ind i systemet, så er alt fint.

Jeg er stødt på "membranforskelle" i størrelsesordnen 0,1-0,5HK i tidens løb... foretaget på tests med motorer fra 15HK og opefter. Dvs. ~3% eller derunder.
Det peger, i mine øjne, i retning af umærkbare forskelle i en motor under 2HK. Jeg er i tvivl om, hvorvidt man reelt kan mærke forskel på 0,5HK selv med 10-15HK som udgangspunkt.


If it ain't broken, don't fix it.
Jesper Hansen

MC/Knallert
Kreidler Florett RS Elektronik 1977 ~ 'Gelbe Sau' (MC)
Suzuki FZ50 1995 ~ 'Moffi': Arvet fra min bedstefar

Kreidler med scootercylinder - 'Scootler':
http://www.2xhansen.dk/kreidlerregdk/kr ... 5992#p5992

Min Photobucket :
http://s173.photobucket.com/profile/kreidlerhansen

Det er fan'me ikke lakken, vi kører på!


Tilbage til "Mekaniske problemer & spørgsmål"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 10 gæster

cron