Jeg har et par spørgsmål og betragtninger...
Jeg vil fortsat påstå, at der ikke er nogen væsentlig forskel fra E5 til E10 i praksis, medmindre man opbevarer sit brændstof i en åben beholder.
Ift. ethanols hygroskopiske egenskaber, så kan E10 indeholde dobbelt så meget vand som E5, før det separeres i tanken. Inden seperation kan det brænde og vil fungere udmærket i en lavkomprimeret hverdagsmotor af enhver årgang.
Bemærk at bl.a. BMW har oplyst, at alle årgange af deres motorcykler kan køre på E10.
Ethanol indeholder mig bekendt færre kalorier end benzin ved samme mængde. Det kan derfor ikke levere mere varme, som jeg ligger ser det.
Ren ethanol (og E85) kræver godt nok et andet forhold mellem brændstof/luft (federe blanding), men E5 Vs E10 vil næppe kræve ændringer for en klassisk, relativt lavtydende motor. I værste fald kan det klares ved at gå en dyse op. Også på en højtydende.
Argumentet om den reducerede "indvendige kølingseffekt" køber jeg generelt ikke (men jeg er modtagelig overfor undtagelser).
For at opnå en kølende effekt fra en overflade via fordampning, skal væsken for det første være i berøring med overfladen og dernæst have tid til at fordampe. Ved 6000rpm eller 100 omdrejninger pr. sekund eller 1 omdrejning pr. 0,01sek skal benzinen altså nå at dække en given overflade, fordampe og dermed trække en væsentlig mængde varme ud
og stadig have kapacitet til at komprimeres, antændes og brænde kontrolleret? Og er den forskel ikke netop hvad vi i forvejen kompenserer for med tolerancen mellem cylinder/stempel og lejeslør? Hvor meget skal vi øge tolerancen for at kompensere og hvorfor kan det overhovedet ikke lade sig gøre, så derfor tilrådes alle at køre på 10-15% (98-100 oktan E5) eller 100% (?) dyrere Aspen?
Ihukom brændstoffet i forvejen er forstøvet, så kun en begrænset del må logisk set være i berøring med de overflader, som skal afkøles. Jeg kan ikke se logikken i den påstand.
Kuren/forebyggelsen mod dieselpest er så vidt jeg ved netop ethanol; pesten opstår, når vandet udskilles i brændstoffet, for så har alger og andre rædsler et medium at eksistere og formere sig i.
Efter tre år vil enhver form for almindelig benzin være ubrugelig i en forbrændingsmotor. Sådan har det været i mange år, også før ethanolen blev iblandet.
Kondensvand i tanken har længe været et kendt problem; kuren imod dette har "altid" været enten at tømme tanken ved stilstand eller tilsætte "karburatorvæske" (99,3% ethanol) når dette er upraktisk (feks. er det upraktisk at tømme tanken , hvis køretøjet står en måned ad gangen og dernæst kører jævnligt i 14 dage for så at stå en måned igen).
Hvis benzinen lugter sur, skal den skiftes, uanset om den indeholder ethanol eller ej. Står maskinen stille så længe, skal tanken enten tømmes ved opstaldning eller der køres alkylstbenzin gennem systemet og tanken fyldes med dette.
Jeg ser ingen kildehenvisninger til bare én af påstandende i artiklen. Dermed ikke sagt, at alt deri er 100% forkert. Netop gummi (simmerringe, benzinslange, pakninger) kan have det svært med ethanol.
Problemerne med gummi har
jeg blot ikke oplevet blive anderledes med hverken E5 eller E10; problemerne kom med blyfri benzin og har i hvert fald været omtalt lige så længe.
Derfor spørger jeg, "Hvorfor er E10 så meget værre end E5? Og hvorfor skulle E10 optage vand nok til udskillelsesgrænsen
hurtigere end E5?"
Der er ethanol i begge, og i årtier har man frivilligt blandet ethanol i benzinen for at bekæmpe kondensvand samt deraf følgende karburatoris.
Jeg vil gerne modargumenteres. Det er mit indtryk, at "E5 vs E10" er en storm i et glas ... øh ... sprit som forstærkes af misinformation, spekulation og
100% sikkert støttes af en industri, som producerer og sælger additiver.