Side 1 af 1

Suzuki DM 50. motorproblemer

: søn 31. maj 2015 13:01
af jon.o
Hej alle.
Jeg er ny på forummet og ny med en knallert. Havde oprettet indlægget i et andet forum, men prøver nu her, hvor det passer bedre...

Jeg har købt min første knallert for at lære lidt om motorer.

Jeg købte en driftsikker model, der ifølge sælger "bare kører der ud ad".

Nu har jeg kørt to ture, og dette er erfaringerne:

Den starter første gang, og sætter fint i gang. Kommer fint op i andet gear og holder en hastighed på Ca 40.

Men motoren går ud næsten hver gang jeg trækker koblingen og næsten hver gang jeg gearer ned.

For hver gang den går i stå bliver den sværere at kickstarte og trækker dårligere.

Efter 30 minutter skal den kickes måske 15-20 gange før den starter og så trækker den utroligt dårligt i 1. gear. Når den kommer op i 2. kører den dog fint igen.

Jeg tænker den vil have godt af at blive skilt ad og renset og efterspænding, men er der nogen der ud fra beskrivelsen kan sige, hvor motoren har problemer?

Håber nogen kan hjælpe med tips og ideer!

Re: Suzuki DM 50. motorproblemer

: søn 31. maj 2015 17:14
af juhl-drengen
I mine ører har den måske tændings eller karburator problemer

Prøv at starte med at pille karburatoren af, tjek dysestørrelsen, rens karburatoren igennem med trykluft, se om det måske hjælper (tjek om grisetrynen stadig sidder på luftfiltret)

Re: Suzuki DM 50. motorproblemer

: søn 31. maj 2015 18:28
af kreidlerhansen
Tilstoppet benzinhane?

Er opførslen ens, hvis du slår over på reservetank?

Re: Suzuki DM 50. motorproblemer

: søn 31. maj 2015 20:28
af jon.o
Har selv tænkt på at rense kaburatoren. Skal lige finde ud af hvordan man gør, men det er jo det der er hele udfordringen :)

Har også overvejet, om det kan være benzinen der driller.
Jeg ved ikke hvordan man slår på reservetank, men jeg har downloaded manualen, så mon ikke jeg kan finde det.

Ham jeg købte den af sagen, at han fyldte sin fars plæneklipper benzinen på, så jeg har også tænkt på, at det kan være olie-benzin blandingsforholdet der er forkert...

Så har jeg tænkt på at skifte tændrør og luftfilter. Det kan vel aldrig skade?

Re: Suzuki DM 50. motorproblemer

: søn 31. maj 2015 22:23
af kreidlerhansen
Plæneklipperbenzin?

Er der overhovedet blandet olie i?!

Re: Suzuki DM 50. motorproblemer

: søn 31. maj 2015 23:42
af juhl-drengen
For at undgå flere åndsvagheder fra tidligere ejere, skru benzin hanen af med en spand nedenunder, den sidder fast med 2 stk 6mm bolte, når den er drænet så sæt den på igen, påfyld benzin med 2% semi-syntetisk

Ang tændrør så prop da et champion på (de ngk der er ved tante fusk er ikke så gode) filtret skal du bare tage ud og vride i motor olie :-)

Ang. reserve tank så er der 3 positioner på benzin hanen, Der er ON, OFF og RES, RES er reserve tanken ;-)

Re: Suzuki DM 50. motorproblemer

: man 1. jun 2015 08:49
af jon.o
Ok. Tak igen

Han gav mig to små beholdere med olie, og sagde at der skulle bruges en hel til 10 l. benzin, men at han aldrig havde blandet selv, da han bare brugte den forblandede plæneklipper benzin (I don't know...)

Benzinslangen er slet ikke skruet på, men er bare to gummislanger der sidder sammen. Så den er meget nem lige at hive af. Jeg finder lige ud af hvad det er for noget olie jeg har, og så laver jeg en ny blanding!

Og så tror jeg at jeg skal have renset den kaburator.

Kan problemet med at den bliver dårligere når dem er varm skyldes for lidt olie i benzinen??

Re: Suzuki DM 50. motorproblemer

: man 1. jun 2015 08:54
af juhl-drengen
Jeg sagde intet om benzin slange? Der blev sagt benzin hane ven ;-)

Det kan det efter min viden godt :-)

Re: Suzuki DM 50. motorproblemer

: man 1. jun 2015 09:12
af claus olieklud
hejsa... når du starter knallerten skal den ose fra udstødningen, gør den ikke det er der ikke olie i benzinen, eller ihvertfald så lidt at det er utilstrækkeligt... hellere for meget olie end intet, så hvis du er i tvivl så giv den 2 % extra

ellers er jeg helt enig med de andre at det ville være klogt at aftappe benzinen og rense hele systemet, jeg tror ikke det er et tændingsproblem

hvis det er tilfældet at den har kørt på benzin helt uden olie, ja så må du forvente den har taget skade

satans drenge der stjæler deres fars benzin til knallerten, og endda er så dumme at hælde ren benzin på knallerten

hilsen olieklud

Re: Suzuki DM 50. motorproblemer

: man 1. jun 2015 09:48
af jon.o
Tak igen!

Jeg skynder mig at tappe benzinen af og blande noget nyt!

Og så finder jeg ud af hvordan man får den kaburator skilt ad (har fundet nogle videoer).

Skal nok også have gjort noget ved fodbremsen. Dem skal trædesten helt I bund før den reagerer. Har hørt nogen sige bremsebakker ?

Re: Suzuki DM 50. motorproblemer

: man 1. jun 2015 10:00
af jon.o
Kan man bruge det, der hedder Aspen 2 takts benzin? Er det forbandet til totaktere?

Re: Suzuki DM 50. motorproblemer

: man 1. jun 2015 10:13
af kreidlerhansen
Det er i hvert fald en hurtigere måde at finde vejen til bunden af ens pengepung.

92 oktan og 2% delsyntetisk olie er fint. 1dL til 4,9L benzin, hvis man vil ramme plet. Men om det er 1,9% eller 2,1% betyder i praksis intet.

Jeg er imponeret, hvis motoren ikke har taget varig skade, HVIS den har manglet olie!
Skulle den rende fint med en frisk olieblanding, har det sikkert været fejlen. Dvs. den er rendt varm med VARM på.

Re: Suzuki DM 50. motorproblemer

: man 1. jun 2015 10:22
af jon.o
Jeg krydser fingre og håber på det bedste.

Det er sikkert olien den har været gal med. Jeg synes i hvert fald ikke den osede, da jeg tændte den!

Men kan manglende olie skabe de problemer med at den går ud når koblingen trækkes?

Re: Suzuki DM 50. motorproblemer

: man 1. jun 2015 14:43
af kreidlerhansen
Det er klart en mulighed. Hvis motoren render varm nok, slutter den groft sagt ikke tæt. Når den så køler af, bliver det bedre, og så kører den ok, indtil temperaturen stiger.
Olien sørger for at minimere friktionen mellem cylinder/stempel. Uden olie, stor friktion og altså øget varmeudvikling.

HVIS det er tilfældet, den har kørt uden olie i benzinen, skal du bare være lykkelig, hvis den ikke har taget skade.

Re: Suzuki DM 50. motorproblemer

: man 1. jun 2015 15:09
af jon.o
Ok. Mange tak for hjælpen.
Jeg håber på det bedste.
Som sagt kunne den næsten ikke trække i 1. til sidst... men stadig fint i 2.
Jeg ved ikke om det peger i nogen retning.

Jeg har dog ikke prøvet at starte den siden, så jeg ved ikke om den er blevet bedre efter nedkøling...

Re: Suzuki DM 50. motorproblemer

: man 1. jun 2015 18:26
af jon.o
Hmm. Har lige været i skuret og kigge på den, og ser at den drypper en del fra et kraftigt rør, der sidder lige ved siden af der hvor Benzinslangen går ind.

Når jeg så kigger på benzinhanen ser jeg, at den enten vende forkert, eller at jeg har kørt på reservetanken på hele min tur forleden, og at den formegentligt har stået i skuret med tændt benzintilførelse i fire dage ( måske derfor den drypper)...

Problemet er, at hvis jeg har kørt med den på reservetank en, så er der noget galt med den, for sidst jeg prøvede kom der ikke noget ud når den står på on... det er bare virkeligt svært at se hvad der står pga rust...

Kan det passe, at den er åben når den peger ned, lukket når den er vandret og på reserve, når den peger op?

Re: Suzuki DM 50. motorproblemer

: man 26. okt 2015 23:40
af mathiesen92
Sætter lige liv i en gammel tråd. Fandt du ud af hvad problemet skyldes?

Re: Suzuki DM 50. motorproblemer

: tors 26. nov 2015 08:07
af jon.o
Hej Mathiesen

Jeg havde den hjemme hos en kammerat, som skilte den lidt ad, rensede lidt hist og her og, ikke mindst, strammere en masse skruer.

Efter det kunne den køre igen.

Nu har den dog stået stille i et par måneder, og i forgårs prøvede jeg lige at starte den... bare for sjov, da jeg alligevel var i skuret. Det lykkedes ikke rigtig at få den i gang, men det skyldtes muligvis frosten.

Den skal have et nyt baghjul, det er grunden til, at jeg ikke har kørt på den længe...

Re: Suzuki DM 50. motorproblemer

: fre 27. nov 2015 17:03
af jon.o
Nu kører den igen.
Første gang, jeg skulle starte den, krævede den en del tålmodighed med kickstarteren, men nu fungerer den, og starter fint!
Denbhar noget personlighed, og man skal lige lære gearene at kende, men i det store hele kører den som den skal.
Desværre er ventilen på forhjulet utæt, så min sidste køretur på Ca 10 km krævede to pumpning :) Men det er jo en del af charmen