Side 1 af 2

Kokusan CDI tænding til Bosch systemer.

: tirs 10. mar 2015 16:22
af 12V
Se hvad jeg har fået med posten i dag :D

Kokusan CDI tænding med 75W effekt og spændingsregulator til 6V systemer (AC til lys, DC til evt. batteri). En bruger på facebook havde fortrudt købet så jeg fik den til en fair pris. Hvad den skal bruges til ved jeg ikke endnu, tror måske på min Monza 4G, så blæseren ryger nok af.

Niels Vangsøe sælger dem på sin side - http://vangsoetrim.dk/kokusan-cdi-2.html

Den glæder jeg mig til at teste en gang 8)

Re: Kokusan CDI tænding til Bosch systemer.

: tirs 10. mar 2015 19:58
af knallert
.gad vide om konussen/svinghjul passer på dt 125...mener at honda brugte kokosan..når de .ikke brugte mitsubitshi..eller nippon denso ND

Re: Kokusan CDI tænding til Bosch systemer.

: tirs 10. mar 2015 22:29
af 12V
Denne passer til 1:5 konus. Det er i hvert fald det Puch har nævnt til de nyere modeller i manualerne. Hvis jeg da husker ret :)

Forresten, kan du stadig ikke komme på din normale bruger? Du fik en kode af mig, ikke?

Re: Kokusan CDI tænding til Bosch systemer.

: ons 11. mar 2015 00:10
af kreidlerhansen
Blæserhjulet er MIT!!! (Please?)

Vær opmærksom på følgende, vedr. Kokusan:

Så at sige alle svinghjul er let ovale.
Svinghjulet er ikke afbalanceret.
I enkelte tilfælde er statoren ikke centreret korrekt.
EVO-udgaven passer til Bosch-aftrækker, har bedre afskærmning af fødespolen og lidt svagere svinghjul.
Den alm. udgave er lidt blød i gevindet og bør pga. ringe afskærmning af fødespolen ikke udsættes for mere end 10.000rpm - dette skyldes også en forkert indretning af CDI'en, som med fordel kan erstattes af den røde fra Piaggio eller den sorte til Derbi og AM6.
Der kommer meget begrænset luft til spolerne, så yd en indsats for at give lidt ventilation, for ellers bliver spolerne kogt i stykker.
Samme stator bruges på den gamle Derbi-motor.
6V-udgaven genererer en del varme i spændingsbegrænseren, som derfor skal sidde i nogenlunde fri luft.
Den høje møtrik skal bruges uden spændeskive og SKAL spændes med moment.
Varm svinghjulet op med til ~45-50 gradet ved aftrækning, idet nogle sidder så fast, at akselenden på krumtappen lider overlast.

Re: Kokusan CDI tænding til Bosch systemer.

: ons 11. mar 2015 00:35
af 12V
Eeeek, det var da noget af en godnat historie :)

Tak for info, det bliver observeret nøje.

Re: Kokusan CDI tænding til Bosch systemer.

: ons 11. mar 2015 11:41
af kreidlerhansen
Jaja, et gran salt skal det tages med!

Listen består af samtlige detaljer, som kan være repræsenteret i varierende grad. Dvs. der kan laves en inddeling a la "konsekvent/potentiel/sjælden"

Konsekvent:

Ovalt svinghjul (varierer)
Ringe/ingen afbalancering (varierer)
Ikke-EVO stærkt magnetiseret (alle)
Ikke-EVO med blødt gevind (varierer)
Ikke-EVO tolererer ikke vedvarende 10.000rpm eller mere.
Svinghjul skal varmes op ved aftrækning (alle)
CDI bør erstattes af Piaggio (Mitsuba eller "den anden/italienske, jeg ikke husker navnet på i skrivende stund).

Potentielt:
Varmeproblemer (afhænger af rpm - afhjælpes ved tilførsel af luft/huller i evt. tændingsdæksel. Det gælder alle udgaver, men mest ikke-EVO)

Sjældent:
Fejlcentreret stator

Fejl 40-detaljer:
Ledningerne gnaves over af svinghjulet. Dobbelttjek ALT, for der er ikke ret meget plads!


Alle de gode ting:
Lavere vægt + mindre diameter end Bosch-svinghjulet giver bedre gasrespons, mens "moment-tabet" ikke er mærkbart = win/win!
Masser af strøm til rådighed, omend nær 0A til rådighed fra laderelæey under ~3.000rpm.
Billigt alternativ til Bosch!
Mange forskellige CDI'er kan monteres, inkl. justérbare!
Ducati-udgaven bruges på de tidlige Derbi og kan ofte findes til en god pris (brugt) og er kvalitativt bedre!
Derbi-svinghjul fås med startkrans! (Elstart er bygget på mindst én Kreidler!)
Bosch-aftrækker passer på EVO-svinghjul (større og kraftigere gevind + man sparer en ny aftrækker og kan bruge org. møtrik + fjederskive)


Det er slet ingen ringe investering, men den er heller ikke problemfri. Kender man til de gængse problemer og tager højde for dem, har jeg kun godt at sige om Kokusan.

Min første var den almindelige udgave, og den krudtede fødespolen af efter "et par ture" med et trækområde fra 9-14.000rpm. Konsekvensen var tændingsudsættere ved varm motor og omdrejningstal over 10.000rpm. Samme tænding sidder nu på en motor med ~5,3HK som aldrig kommer over 9.000rpm , og den fungerer perfekt.

Jeg savner kun sådan et blæsehjul i mit liv. Det kan bestilles hjem, men det virker bare fjollet, hvis du har i sinde at smide det over i et hjørne, alligevel. :)
Og ja, gu' bygger jeg på en blæsekølet motor. Og sikke en!
Direkte adgang til 12V og den leverer nok til at fodre en 55/60W H4-pære! (Kun spændingsbegrænseren er forskellig mellem 6/12V udgaver.)

Re: Kokusan CDI tænding til Bosch systemer.

: ons 11. mar 2015 12:58
af 12V
Jeg får målt om den er rund!

Ang. afbalancering, så burde sådan en alligevel laves inkl. alt hvad der hænger på krumtappen inkl. stemplet, før sådan en giver mening? Sådan har jeg set de gør i Ciao kredse når de vold tuner.

Til dette projekt er 10.000 rpm fint, min 2,9 HK Monza rammer max. 8500 svjh.

Havde jeg vidst at jeg ville købe denne tænding for en uge siden, så havde jeg haft to originale Piaggio CDI'er (rød type). Har lige smidt alle mine scooter ting i en kasse og solgt det til foræringspris, pis! Jeg prøver den medfølgende.

Varmeproblemer, hvad med en grisetryne på siden af den pæne Monza motor, haha. Jeg ser lige hvad der kan gøres.

Sig til når du nærmer dig en køretur med den blæserkølede motor, så kan jeg bedre vurdere om du skal have blæserhjulet. Ville være dumt at sende den til dig og jeg i mellemtiden beslutter mig for at den skal monteres på min Puch MS :)

Spørgsmålet er om jeg vil skaffe en 12V regulator og skifte til 12V pærer. Så kunne jeg lade et lille 12V batteri med DC udgangen og så er det nemt at finde en 5VDC USB lader til vores årlige turer. Jeg kan ikke finde en 6VDC til 5VAC converter lige nu, alt jeg finder er hjemmebyg.
Google mener at sådan en her med en lille kondensator til at stabilisere indgangsspændingen skulle gøre tricket - http://goo.gl/vWUcv4

Re: Kokusan CDI tænding til Bosch systemer.

: ons 11. mar 2015 14:21
af kreidlerhansen
Hvis resten af motoren er i balance, er det nok at afbalancere svinghjulet. Forholdet mellem den roterende og den oscillerende masse i krumtappen forskubbes ikke pga. svinghjulet.
Krumtap/plejlstang/stempel afbalanceres ift. hinanden, så man eliminerer vibrationer ved særlige omdrejningstal. Det kaldes "balancefaktoren" og er et emne for sig.

Afbalancering er næppe nødvendigt ift. så lavt et omdrejningstal, men hvis den vibrerer mere end forventet, ved du, hvor du kan starte. :)

Den virker slet ikke til en Puch MS. På nogen måde. Duer ikke. Det er affald. Bare forær mig det hele. Så skal jeg nok smide det ud for dig, mens jeg fløjter uskyldigt!

Re: Kokusan CDI tænding til Bosch systemer.

: ons 11. mar 2015 15:20
af 12V
kreidlerhansen skrev:Den virker slet ikke til en Puch MS. På nogen måde. Duer ikke. Det er affald. Bare forær mig det hele. Så skal jeg nok smide det ud for dig, mens jeg fløjter uskyldigt!
Du har nok ret, og så æder den sikkert også 10% af effekten. Jeg kører bare uden! :wink: :D

Re: Kokusan CDI tænding til Bosch systemer.

: ons 11. mar 2015 16:44
af knallert
fik jeg en kode...måske...men opdagede den ikke..det var strynbo kontoen jeg gerne ville have tilbage...hvis det kunne gøres..morten skrev et eller andet..jeg nok ikke forstod..det var måske en kode..

Re: Kokusan CDI tænding til Bosch systemer.

: ons 11. mar 2015 17:12
af Morten - Webmaster
Der er mange der ikke lige har opdaget at de har skulle skifte kode i januar og igen 30 dage efter. Det var desværre nødvendigt i forbindelse med nedbruddet men skulle så også være overstået nu.

Jeg får næsten dagligt mails fra brugere der ikke har været logget på siden starten af januar og muligvis ikke har bemærket at de blev promptet om at skifte password.

Re: Kokusan CDI tænding til Bosch systemer.

: ons 11. mar 2015 18:04
af 12V
Har lige tjekket, har sendt dig en ny kode. Har lige været logget ind med "strynboen" og den nye midlertidige kode, det virker! Jeg sender koden til dig igen, så kan du logge ind og skifte koden til noget du kan huske :)

Re: Kokusan CDI tænding til Bosch systemer.

: søn 5. apr 2015 13:39
af Kimneo
Du vil ikke sælge det hele altså 6v cdi tænding? :)

: man 6. apr 2015 08:21
af 12V
Nej, check Vangsø Trim, han sælger dem.

Re: Kokusan CDI tænding til Bosch systemer.

: tirs 14. maj 2019 22:41
af mriisj
Carsten kan du ikke slå vejledningen op fra Niels "Vangsøe" den er ikke længere på hans hjemmeside

Re: Kokusan CDI tænding til Bosch systemer.

: ons 15. maj 2019 09:27
af 12V
Niels har lagt den op her nu: http://spotidoc.com/doc/3201488/monteri ... g-for-puch

EDIT: Du skal lige være obs på en regnefejl i manualen, den del med at finde distancen på svinghjulet pr. grad er byttet rundt. Et svinghjul med 325 mm omkreds giver 325/360 ~ 0,9 mm pr grad. Det er også galt med skemaet på næste side. Og kommentaren med mærker til højre for TDC stregen, der skal stå venstre, som han også har gjort på billedet.

Re: Kokusan CDI tænding til Bosch systemer.

: ons 15. maj 2019 17:25
af mriisj
Tak for info, jeg kunne ikke downloade den så jeg lavede lige et par screenshots og rettede teksten, så her er den i en let revideret udgave....

Jeg skrev til Niels for at få den men da han nu arbejder for MopedSpeed ville han ikke sende den, han fortalte at den følger med i en ny revideret udgave hvis man køber tændingsanlægget hos dem :)

Re: Kokusan CDI tænding til Bosch systemer.

: tors 16. maj 2019 09:37
af kreidlerhansen
Man skal også lige være opmærksom på, at CDI'en har tændingsregulering. Jeg husker ikke, hvor mange grader den forskyder tændingen, men de gængse sorte CDI-enheder ligger i omegnen af 0,4mm tættere på top ved 8-9.000rpm.

Det man trimmer den til med mærke på svinghjulet er tænding før top i tomgang og ikke ved højere omdrejninger.

Jeg fraråder trimning af bundtræk vs. topomdrejninger på tændingen. Risikoen for havari er der, hvilket Vangsøe selv nævner.

Re: Kokusan CDI tænding til Bosch systemer.

: fre 17. maj 2019 14:36
af mriisj
Lige et par spørgsmål omkring svinghjulet, hvis det er ovalt vil det måske være en fordel lige at afdreje det i drejebænken ?? og så statisk afbalancerer
det.

Jeg læste et sted noget om, ved 6 volt regulering at man ikke måtte bruge den gule ledning fra generatoren til lys, omdrejningstæller osv da de så ville brænde af, det giver mening da det er en ureguleret spænding men er spændingen ikke ensrettet efter regulatoren, hvis ja hvor sætter man så omdrejningstælleren på ??

Jeg kan jo montere det hele og så måle med scopet men det er jo lidt lettere at spørge dem der har lavet fejlene her :)

Re: Kokusan CDI tænding til Bosch systemer.

: fre 17. maj 2019 19:36
af kreidlerhansen
Omdrejningstælleren tilsluttes fødespolen, så vidt jeg husker.

Min 24.000per omdrejningstæller krudtede af, trods jeg havde filter monteret.

På den gule ledning er ingen ensretter, kun spændingsbegrænser, og den fungerer på begge sider af regulatoren. I det org. stik er der en lus mellem "gul ind og gul ud".
Den røde er ensrettet.