Kreidler RMC 1977

Knallerter fra Tyskland, Østrig, Holland, Belgien, England etc. Mærker som Puch, Kreidler, Hercules, Batavus, Berini, Flandria etc.
Ruben
Stor knallert
Indlæg: 139
Tilmeldt: søn 7. aug 2011 17:12
Kontakt:

Kreidler RMC 1977

Indlæg af Ruben »

Hej Forum.
Jeg har længe surfet på nettet efter motorcykler, og vil rigtig gerne have en 350' eller 400' kubik Yamaha eller Honda. Problemet er at jeg er 18..
Jeg besluttede mig derfor at prøve et nyt knallertmærke nemlig en Kreidler. Jeg ønskede modellen med fuld udstyr(dog ikke skivebremse).
Jeg har søgt i flere måneder og jeg fandt så denne, som stod nede i Ikast omegn. Det var lige den model, som jeg ønskede :)
Jeg ønsker at restaurere Kreidleren hele vejen igennem, men jeg starter med motoren. Det er ikke billigt for en 18 knægt, så projektet bliver lavet over et lang forløb, så at ens konto ikke styrtdykker, hehe. Jeg har planer om at prøve sig frem med at lave ledningsnet og lign. :)

I kan se nogle bileder af processen ind til videre.
Kom gerne med en kommentar

Mvh. Ruben

Ps. Jeg er nået til at den proces, hvor jeg skal have skiftet stifterne i gearakslen, hvilket kræver en presse, som jeg håber at kunne låne i næste uge, efter jeg er blevet student på mandag :tuba
Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede
Brugeravatar
12V
Moderator
Indlæg: 3458
Tilmeldt: ons 24. mar 2010 01:01
Kontakt:

Re: Kreidler RMC 1977

Indlæg af 12V »

Ser godt ud indtil videre. Glæder mig til at se mere med tiden. Hvad er det for stifter du skal have presset i gearkassen?

Og god fornøjelse med studentertiden, husk ikke kun at skrue Kreidler :P
Ruben
Stor knallert
Indlæg: 139
Tilmeldt: søn 7. aug 2011 17:12
Kontakt:

Re: Kreidler RMC 1977

Indlæg af Ruben »

Hej 12V
Stifterne er ikke længe runde, men ovale.
Det er jo nok godt nok at jeg ikke får dem skiftet lige nu, ellers vil jeg bare sidde ude i værkstedet hele dagen :mrgreen:

Mvh Ruben
kreidlerhansen
Moderator
Indlæg: 3923
Tilmeldt: man 31. maj 2010 23:44
Kontakt:

Re: Kreidler RMC 1977

Indlæg af kreidlerhansen »

Tillykke med huen og knallerten!

Stifterne i det midterste tandhjul bliver som nævnt slidt ovale, og så duer tredje gear ikke længere.
'Studenter-reperationen' går på at dreje dem alle 90 grader, men det er naurligvis bedst at skifte dem.

Det er en sygdom, som fremskyndes af at koblingen stort set altid er fejljusteret.

Jeg kan varmt anbefale at lade maskinen indregistrere som motorcykel. Det giver god erfaring og er reelt en billig affære, når den har veteranstatus. :) Desuden er tuningsgrej billigere end lovlige knallertstumper.
En 3g motor kan fint gå an, hvis man propper de rette ting i den!
Jesper Hansen

MC/Knallert
Kreidler Florett RS Elektronik 1977 ~ 'Gelbe Sau' (MC)
Moto Guzzi Nevada 750 i.e. 2007 (MC)
Suzuki FZ50 1995 ~ 'Moffi': Arvet fra min bedstefar

Det er fan'me ikke lakken, vi kører på!
Ruben
Stor knallert
Indlæg: 139
Tilmeldt: søn 7. aug 2011 17:12
Kontakt:

Re: Kreidler RMC 1977

Indlæg af Ruben »

Hej Kreidlerhansen

Tak, og jeg vil overveje at indregistere den som motorcykel til den tid jeg får kortet :)
Jeg glæder mig til at jeg får skiftet de stifter, så jeg kan prøve at køre en tur.

Mvh Ruben
claus olieklud
Super Knallert-Rocker
Indlæg: 2165
Tilmeldt: tirs 3. mar 2009 01:42
Kontakt:

Re: Kreidler RMC 1977

Indlæg af claus olieklud »

hejsa... tillykke med den nye kværn... jeg er ude efter sådan en tank til min, og kikker derfor efter forskelligt... nogle gange kan man nemlig købe en hel defekt maskine og så snuppe den/de dele man mangler... sådan en som den du der har købt ville lige passe mig...

jeg er derfor nyskærrig efter at vide hvad du har givet for den ?

hilsen olieklud
Brugeravatar
kreidler
Stor knallert
Indlæg: 196
Tilmeldt: tirs 27. mar 2012 19:29
Kontakt:

Re: Kreidler RMC 1977

Indlæg af kreidler »

Det er lækkerier
Ruben
Stor knallert
Indlæg: 139
Tilmeldt: søn 7. aug 2011 17:12
Kontakt:

Re: Kreidler RMC 1977

Indlæg af Ruben »

Jeg gav 4000 kr for den claus olieklud.
Jeg syntes prisen er nogenlunde iforhold det er en del model med al udstyr. Jeg syntes nemlig at kreidlere kan være rimelig perberet, men det var den model jeg ønskede at eje.

Mvh Ruben
Ruben
Stor knallert
Indlæg: 139
Tilmeldt: søn 7. aug 2011 17:12
Kontakt:

Re: Kreidler RMC 1977

Indlæg af Ruben »

Hej igen

Motoren er renset, poleret og monteret med nye lejer, pakninger og simmeringe.
Org. cylinder er sandblæst og malet, og det samme med topstykke.
De fire stiftere i gearkassen er presset ud, og presset fire nye i.
I kan se hvad har nået, jeg mangler lige pt. en ny indsugning :)

Mvh Ruben

Kom gerne med kommentarer, og hvis i kan spotte evt. fejl :)
Billede

Billede

Billede

Billede

Billede
kreidlerhansen
Moderator
Indlæg: 3923
Tilmeldt: man 31. maj 2010 23:44
Kontakt:

Re: Kreidler RMC 1977

Indlæg af kreidlerhansen »

Største umiddelbare 'fejl' er, at cylinderen er lakeret - det hører normalt kun til de større, Super Breitwand-cylindre. :)

Men hvis nu du polerer den smalle side på køleribberne, så er du tilgivet! ;)

Jeg synes dog, at 'skifte-klodsen' på undersiden sidder lovligt langt fremme. I neutral-stilling skal den stå vinkelret, da der ellers er forskel på den nødvendige vandring mellem at skifte op og ned.
Jesper Hansen

MC/Knallert
Kreidler Florett RS Elektronik 1977 ~ 'Gelbe Sau' (MC)
Moto Guzzi Nevada 750 i.e. 2007 (MC)
Suzuki FZ50 1995 ~ 'Moffi': Arvet fra min bedstefar

Det er fan'me ikke lakken, vi kører på!
Ruben
Stor knallert
Indlæg: 139
Tilmeldt: søn 7. aug 2011 17:12
Kontakt:

Re: Kreidler RMC 1977

Indlæg af Ruben »

OK tak for svaret med hensyn til skifte-klodsen, det skal jeg lige have set på :(y)
Jeg tror jeg lader cylinder og topstykke være som det er, da jeg godt kan lide det, hehe :)

Mvh Ruben
Ruben
Stor knallert
Indlæg: 139
Tilmeldt: søn 7. aug 2011 17:12
Kontakt:

Re: Kreidler RMC 1977

Indlæg af Ruben »

Hej Forum

Motoren er nu samlet, og monteret på stellet.
Men den vil selvfølgelig ikke starte.......
Jeg har indstillet tændingen flere gange og med mikrometer, med en platinafstand på 0,4mm. Og der er masser af gnist, dog syntes jeg at gnisten stadig springer lidt for meget..

Efter jeg jeg har trådt i kickstarteren en 10 gange ser jeg efter om tændrøret er vådt, men det er knastørt....
Så prøver jeg at give den en snaps, også starter maskinen.

Jeg renser karburatoren op til flere gange med trykluft, og hvor de enkelte dele har været skilt af, og lagt i benzin. Men uden nogen held.
Jeg prøver samtidig at stille på nålen i andet hak for oven og det sidste hak forneden, også uden held.
Min opsætning er lovlig, og jeg kører med en dyse 56, hvilket jeg ikke syntes er helt ved siden af. Men jeg prøvede dog at skifte dysen til 64, hvor jeg samtidig stilte på nålen i forskellige placeringer. Tændrøret var stadig knastørt.

De to steder jeg mistænker stadig er tænding eller karburator, eller er der andre jeg burde være opmærksom på? tænker måske udstødningen?? det er den org. og ligner at den indeholder noget sod.

Der kommer godt nok benzin ud af slangen, men jeg syntes karburatoren har noget svært ved at tage imod det... Når jeg bliver ved med at tippe karburatoren syntes jeg at den burde "flyde over", som den har gjort på de andre knallerter jeg har haft, men det gør den ikke?? Er der noget sted i karburatoren jeg burde være særlig opmærksom på?? Alt er skilt ad og blæst igennem.
Det skal dog siges at det er den org. karburator og org. dyser jeg har brugt, og karburatoren ligner at den har været med i en krig, så svømmer og lign. ser slidt ud, men kan der ske noget ved det?

Jeg hælder mest til at det er karburatoren der er noget i vejen med, men må jeg høre nogen af jeres meninger, og evt. løsningsforslag?? :) Jeg ved at det er svært, når i ikke står med det, men bare hvis i har nogle ideer, kan det måske hjælpe mig videre.

Hvis der er noget info i ønsker at vide, som jeg ikke lige har skreven, så skriv endelig :)

Mvh Ruben
kreidlerhansen
Moderator
Indlæg: 3923
Tilmeldt: man 31. maj 2010 23:44
Kontakt:

Re: Kreidler RMC 1977

Indlæg af kreidlerhansen »

Enten er tilløbsstudsen på karburatoren stoppet til, eller nåleventilen sidder fast.

Tørt tændrør = ingen benzin.
Jesper Hansen

MC/Knallert
Kreidler Florett RS Elektronik 1977 ~ 'Gelbe Sau' (MC)
Moto Guzzi Nevada 750 i.e. 2007 (MC)
Suzuki FZ50 1995 ~ 'Moffi': Arvet fra min bedstefar

Det er fan'me ikke lakken, vi kører på!
Ruben
Stor knallert
Indlæg: 139
Tilmeldt: søn 7. aug 2011 17:12
Kontakt:

Re: Kreidler RMC 1977

Indlæg af Ruben »

Ok tak for svaret kreidlerhansen, tilløbsstudsen er ikke stoppet til, og nålen kører fint op og ned, når jeg giver gas, så det tror jeg ikke umiddelbart er problemet :whew

Overvejer måske at prøve at skifte karburator systemet til et andet, som jeg har fundet på kreidlerparts.com, selvom det er lidt irrerterende at man skal skifte studsten, for den karburator jeg ønsker.
Derfor vil jeg bare lige høre om i havde nogle ideer, inden jeg bare prøvede mig frem med at købe noget nyt :)

Mvh. Ruben
kreidlerhansen
Moderator
Indlæg: 3923
Tilmeldt: man 31. maj 2010 23:44
Kontakt:

Re: Kreidler RMC 1977

Indlæg af kreidlerhansen »

Nåleventilen kaldes også svømmerventilen.

Den lukke af for benzintilførslen, når svømmeren står højt nok. Du kan se den, når svømmeren afmonteres; Den sidder der, hvor benzinen løber ind i svømmerkarret. :)

Når nu tipperen ikke kan få bundkarret til at flyde over, og tændrøret forbliver tørt, kommer der næppe benzin nok i svømmerkarret, til karburatoren kan levere benzin.

Nålen i spjældet har intet med sagen at gøre. Den regulerer brændstoftilførslen mellem ca. 1/8-3/4 spjældåbning, men der skal lige benzwin gennem strålerøret, først. :thunge
Jesper Hansen

MC/Knallert
Kreidler Florett RS Elektronik 1977 ~ 'Gelbe Sau' (MC)
Moto Guzzi Nevada 750 i.e. 2007 (MC)
Suzuki FZ50 1995 ~ 'Moffi': Arvet fra min bedstefar

Det er fan'me ikke lakken, vi kører på!
Ruben
Stor knallert
Indlæg: 139
Tilmeldt: søn 7. aug 2011 17:12
Kontakt:

Re: Kreidler RMC 1977

Indlæg af Ruben »

Ok, jeg har set den bitte dims, som hedder nåle ventilen, når jeg har renset karburatoren. Og der skulle være fin gennemtrængning af benzin.

Efter jeg har prøvet at montere karburator, og tilføre benzin, bliver bundkaret også fyldt med benzin :)

Mvh Ruben
Brugeravatar
12V
Moderator
Indlæg: 3458
Tilmeldt: ons 24. mar 2010 01:01
Kontakt:

Re: Kreidler RMC 1977

Indlæg af 12V »

Sørg også for at svømmeren sidder centreret, ellers kan den klemmes fast når du monterer bundkarret.
claus olieklud
Super Knallert-Rocker
Indlæg: 2165
Tilmeldt: tirs 3. mar 2009 01:42
Kontakt:

Re: Kreidler RMC 1977

Indlæg af claus olieklud »

hejsa... hvis du sætter din finger for kaburatorens luftintag samtidig med du giver gas og trykker på kickstarteren så vil den sikkert starte - du skal så lette fingeren lidt således at den får begrænset luft og på den måde holder den igang

det er sikkert ikke en løsning på problemet, men en måde til at få den igang - efter den så har kørt lidt kan den måske holde sig selv igang... det svarer til at give den en " snaps " i indsugningen, men på den gode måde

hilsen olieklud
kreidlerhansen
Moderator
Indlæg: 3923
Tilmeldt: man 31. maj 2010 23:44
Kontakt:

Re: Kreidler RMC 1977

Indlæg af kreidlerhansen »

12V skrev:Sørg også for at svømmeren sidder centreret, ellers kan den klemmes fast når du monterer bundkarret.
Det' da retti'! Der er håbløst lidt plads til svømmeren på den bette Bing.


Hvis der er benzin i bundkarret, og tændrøret stadig er tørt, må enten tomgangssystemet eller hoveddyse være stoppet til.
Så vidt jeg husker, skal bundkarret være ca. halvt fyldt, når det skrues af.


Prøv Claus' trick. Det afslører også, om der er godt sug fra motoren 'mit ein bißchen Fingerspitzgefühl'.

Hvis du ikke føler et godt sug med fingerspidsen, er motoren utæt. Meget utæt!
Skær en indsugningspakning af 0,8mm pakningspapir som det første - der er ikke megen pakflade ved studsen.
Dernæst laves en bund- og toppakning af samme tykkelse papir.

Hvis det heller ikke hjælper........ så er det altså ret mystisk! :hihi
Jesper Hansen

MC/Knallert
Kreidler Florett RS Elektronik 1977 ~ 'Gelbe Sau' (MC)
Moto Guzzi Nevada 750 i.e. 2007 (MC)
Suzuki FZ50 1995 ~ 'Moffi': Arvet fra min bedstefar

Det er fan'me ikke lakken, vi kører på!
Ruben
Stor knallert
Indlæg: 139
Tilmeldt: søn 7. aug 2011 17:12
Kontakt:

Re: Kreidler RMC 1977

Indlæg af Ruben »

Hej alle, Tak for de mange svar :(y) ¨

Jeg har tjekket efter om svømmeren sidder centeret, og det gør den efter min mening.

Jeg har prøvet det "træk", hvor at den starter lynhurtigt, og jeg kan så prøve at holde den igang i nok ca. maks 5-10 sek, også går den ud.
Det "træk" har jeg prøvet med dyse 56 og 64, i alle forskellige nålplaceringer. Efter jeg har haft den startet kigger jeg på tændrøret og det er stadigvæk tørt....
Når jeg holder fingrene på karburatoren luftindtag, og træder i kickstarteren, kan jeg godt mærke et "sug". Både udstødning og indsugning tror jeg ikke er utæt, da de sidder ordentlig med ny bundpakning, og indsugning har jeg også lavet en pakning selv i noget pakningpapir "ala" den størrelse du skriver kreidlerhansen.

Det sted jeg nok også vil mistænke er dysesystemet, men det er bare renset så mange gange, og man kan nemt se hullet igennem, så jeg syntes det burde virke :whew :D

Jeg syntes godt nok også at det er noget mystisk :hihi

Jeg har stilet noget mere på tændingen, nu er den præcis 2 mm før top, med en platinafstand på 0,4mm, og den laver en perfekt blå gnist, som ikke slår særlig meget :(y)
Det har ikke givet nogen bedre effekt, men nu står det ihvertfald som det skal, efter min overbevisning.



Overvejer lidt at prøve at købe denne karburator, hvis vi ikke får det til at virke.

Hvad syntes i om den? :)

http://www.kreidlerparts.com/parts/15.5 ... js-slechts....." onclick="window.open(this.href);return false;.

Mvh Ruben
Besvar

Tilbage til "Vesteuropa"